Frederiksberg kommune og politiet kriminaliserer whistleblower

Bitten skal i retten for at have videregivet fortrolige oplysninger til Information

Ny artikel af journalist Ulrik Dahlin; Information den 5. august 2019

For to år siden bragte Information et interview Bitten Vivi Jensen, der var tidligere ansat i Frederiksberg Kommune. Hun kritiserede kommunens behandling af borgere, der søgte om førtidspension på baggrund af en række sagsakter, som hun havde fjernet fra sit tidligere arbejde. Nu får artiklen et retsligt efterspil

Fredag den 19. juli sendte Frederiksberg Kommune et brev til 90 borgere om, at Københavns Politi nu havde rejst tiltale mod en tidligere ansat i kommunen, blandt andet fordi denne »under særligt skærpende omstændigheder« uberettiget havde videregivet fortrolige personoplysninger, »heriblandt dig«, til en journalist.

Den tidligere ansatte er Bitten Vivi Jensen, der i en artikel i Information i april 2017 i kraftige vendinger kritiserede den måde, hvorpå kommunen behandlede borgere, der søgte førtidspension. Som forhenværende medlem af kommunens rehabiliteringsteam kaldte Bitten Vivi Jensen kommunens behandling af pensionssagerne for totalt nedslidte, demente, kræftsyge eller hjerneskadede borgere »et spil for galleriet« og »en spareøvelse«. I stedet for at bevilge førtidspension sendte kommunen borgerne ud i langstrakte og efter Bitten Vivi Jensens mening helt meningsløse ressourceforløb, hvor deres arbejdsevne skulle efterprøves.

Artiklen indeholdt også en anonymiseret gengivelse af en sag om en borger, der var endt som årelang kronisk alkoholiker, men som trods lægevurdering ikke havde fået førtidspension. Alene i denne borgers sag havde kommunen sparet 300.000 kroner ved ikke at bevilge førtidspension, var hendes vurdering.

Hvad artiklen ikke nævnte, var, at Bitten Vivi Jensen til brug for interviewet havde et materiale bestående af akter fra en række borgeres pensionssager, som hun havde hjembragt fra sit arbejde.

Fortryder ikke

Frederiksberg Kommune afviste hendes kritik og meldte hende til politiet. Under en ransagning på hendes bopæl udleverede hun de to bæreposer med sagsakter, som blev beslaglagt.

»Kriminalbetjentene var meget flinke. Da de gik, sagde den ene, at det her nok ville komme til at koste mig en bøde, og jeg skulle derfor tage kontakt til en advokat.«

I lang tid skete der ikke rigtig mere, og Bitten Vivi Jensen troede egentligt, at sagen var blevet henlagt. Men det var ikke tilfældet. For godt en måned siden modtog hun således en indkaldelse til et retsmøde. Hun er bl.a. tiltalt for at overtræde straffelovens §§ 152, stk. 1 og 2, om uberettiget videregivelse af fortrolige oplysninger og 155 om at have misbrugt sin stilling ved at tage sagsakter om borgere med hjem til sin private bopæl. Strafferammen går op til to års fængsel.

»Jeg står ved, hvad jeg har gjort, og jeg vil ikke benægte, at jeg har taget sagerne med hjem. Men jeg fortryder det ikke, for jeg mener ikke, at jeg har gjort noget forkert,« siger Bitten Vivi Jensen.

Hun har optrådt som whistleblower, som hun udtrykker det, fordi sagsakterne i de to bæreposer ifølge hende dokumenterede »en massiv og systematisk sagsmishandling«.

»Derfor mener jeg, at min oplysningspligt kommer før min tavshedspligt. Jeg betragter det, som jeg har gjort, som nødvendig civil ulydighed. Min samvittighed tvang mig til at gøre det,« som hun siger.

»Jeg tror da, at jeg vil blive dømt. Jeg er jo kun en enkelt kvinde, der sætter sig op mod overmagten«‚ siger hun og sammenligner sig selv med den græske tragedieskikkelse Antigone fra Sofokles drama om en kvinde, der sætter sig op mod kongemagten.

Optræder som bisidder

Siden artiklen i Information har Bitten Vivi Jensen modtaget en lang række henvendelser fra borgere, der har ønsket hendes assistance i deres egne pensionssager. Hun har derfor optrådt som bisidder i en lang række sager, men hun har endnu ikke oplevet at tabe en sag, siger hun.

»Jeg ser den ene tragedie efter den anden, som er så uhyrlige, at det trodser enhver beskrivelse. Men kommunerne har endnu ikke fået ret i en eneste af de sager,« understreger hun.

Når der er tale om sager med Frederiksberg Kommune, mødes hun af iskold foragt, fortæller hun.

»De har flere gange forsøgt at fremstille det, jeg gør, når jeg er bisidder, som at jeg bare vil have personlig hævn, fordi jeg blev fyret fra mit job,« siger Bitte Vivi Jensen.

Hun er overbevist om, at der vil komme en dyr efterregning for de skader, som børn og pårørende har pådraget sig i de forløb, som deres forældre eller familiemedlemmer har været underkastet.

Hendes kritik retter sig mod den pensionsreform, som den daværende beskæftigelsesminister Mette Frederiksen (S) fik gennemført i 2012. Hun kan ikke forstå, at det ikke har nogen økonomiske konsekvenser for kommunerne, hvis de i sager om førtidspension konstant træffer afgørelser, der er på grænsen, eller hvis deres ankestatistik i forhold til Ankestyrelsen er helt i bund.

»Problemet ligger på Christiansborg. Refusionsordningen med kommunerne holder dem i et økonomisk jerngreb, så målstyring og overholdelse af økonomiske rammer bliver vigtigere end borgernes retssikkerhed. Der sker en dehumanisering og forråelse af vores samfund i disse år, hvor folk, der af den ene eller anden grund ikke kan klare sig selv, skal have dårlig samvittighed over at ligge andre til last. Men enhver kan blive syg eller komme ud for en ulykke, og efter en sygdomsperiode på 22 uger starter derouten. Så skal man sælge, hvad man har af værdier over 10.000 kroner. Min erfaring er, at mange borgere får et chok i mødet med systemet. Borgerne tror, at de skal have en hjælpende hånd, nu når de er syge, men i stedet oplever de, at de bliver nødt til at kæmpe mod systemet, og at deres rettigheder ikke overholdes.«

Hun nævner eksempler på, at folk, der opfylder plejehjemskriterierne, alligevel skal stå til rådighed for arbejdsmarkedet og arbejdsprøves.

»Syge hører slet ikke til i et jobcenter. Så enkelt burde det være, men det er det ikke.«

Journalister er privilegieblinde

Selv om Bitten Vivi Jensen tidligere har skrevet læserbreve til Frederiksberg Bladet og én gang deltaget i P1 Debat, så kritiserer hun pressen og journalister for at være »privilegieblinde«, når det drejer sig om undertrykkelse af syge borgere.

»Selvfølgelig kommer der af og til noget frem, men samlet set lever medierne slet ikke op til deres rolle som den fjerde statsmagt i de her spørgsmål. Selv om borgere bliver mishandlet, og Handikapkonventionen og Børnekonventionen overtrædes, og de sociale bevægelser råber op om det, så trænger det ikke igennem hos medierne.«

Hun peger i den forbindelse især på kommunerne: »Kommunerne er aldrig rigtigt genstand for kritisk fokus fra medierne. Den samme kommune, f.eks. København, kan have den ene sag efter den anden i aviserne, men det bliver ikke dækket under vinklen: Nu har den her kommune gang på gang vist, at det ikke fungerer, så hvad er der galt? Vi får en række enkeltsager serveret, de vækker forargelse og skandale, og så lukker kommunen sagen med en positiv afgørelse, og alle er glade, lige indtil næste historie kommer frem. «

Hun peger også på, at politikere som regel afviser at udtale sig, netop fordi det drejer sig om enkeltsager.

»Men hvis man lægger alle enkeltsagerne op ved siden af hinanden, så tegner der sig et mønster, som ikke er til at tage fejl af. Det var præcis det, jeg ville med de 90 sager, jeg havde taget med hjem fra mit arbejde i Frederiksberg Kommune.«

I brevet fra Frederiksberg Kommune skriver kommunen, at de ikke har grundlag for at formode, at sagerne er blevet misbrugt til andre formål, »end at vedkommende har ønsket at rejse kritik af Frederiksberg Kommunes sagsbehandling.«

Bitten Vivi Jensen kan godt forstå, hvis en eller flere af de 90 borgere, der nu har modtaget et brev fra Frederiksberg Kommune, er blevet sure.

»Det ville jeg da også blive, hvis det var min sag, der lå hjemme hos en, og jeg ikke vidste, hvad formålet var. Men jeg håber, at de vil blive klar over, at jeg kun gjorde det af hensyn til dem og deres efterkommere,« siger Bitten Vivi Jensen og tilføjer:

»Mit største ønske er, at statsminister Mette Frederiksen giver en undskyldning til alle de borgere, der har været ofre for hendes pensionsreform, en undskyldning – lidt på linje med den, hun nu vil give til Godhjemsdrengene og andre børnehjemsanbragte.«

Fakta: Informations rolle i sagen

x Information spiller en rolle i sagen om Bitten Vivi Jensens videregivelse af fortrolige oplysninger. Det var nemlig i forbindelse med et interview med journalist Ulrik Dahlin, at Bitten Vivi Jensen foretog den handling, hun nu skal i retten for.

x Ulrik Dahlin har med henvisning til kildebeskyttelse afvist at lade sig afhøre om sagen af politiet. Information har besluttet, at Ulrik Dahlin fortsat rapporterer om sagen.

Torsdag den 5. april 2017, kl. 16-18 blev der afholdt en støttedemonstration for whistleblower Bitten Vivi Jensen ved Frederiksberg Rådhus på 1 års dagen, hvor hun afslørede dybt kritisable forhold i Frederiksberg Kommune, og hvor hun siden har kritiseret kommunens sagsbehandling skarpt.

Hør og se videoen fra demonstrationen herunder og læs evt. pressemeddelelsen om demonstrationen her

Hvis du vil rappe med på Bittens beat sidst i hendes tale, kan du downloade den her


På demonstrationsaftenen den 5. april 2018, kl. 19:30 bragte TV2 Lorry 2 indslag. Det første var med Bitten og psykiater Mogens Uden:


Det andet indslag på TV2 Lorry var et interview med den ansvarlige udvalgsformand. Hun virkede som en stor undskyldning for sig selv, fordi hun undskyldte sig med, at hun bare er politiker, og at hun tror på sine embedsmænd, når de siger, at der ikke er foregået noget ulovligt i Bittens sag.

Halllllooooo udvalgsformand. Det er lovbestemt i Retssikkerhedsloven, at kommunalbestyrelsen er de øverst ansvarlig for sagsbehandlingen i kommunens forvaltninger.

Hvorfor er vore kommunalpolitikere efterhånden generelt kun til for at ytre sig om diverse trosbekendelser i stedet for at påtage sig det lovnedfældet ansvar, de har for sagsbehandlingen i kommunernes forvaltninger?

Hvorfor undersøger bl.a. denne politiske udvalgsformand ikke selv de mange beviser fra Bittens og andre frederiksbergborgeres sager i stedet for blot at bekende sin tro på sine embedsmænds ord?


Hør og se Bittens spørgsmål til politikerne på byrådsmødet på Frederiksberg kommunes Rådhus den 19. marts 2018 i denne video:


Den 27. december 2017 nåede ergoterapeut Bitten Vivi Jensen grænsen for, hvad hun stiltiende vil stå model til af Frederiksberg kommunes og politiets forsøg på at kriminalisere hende, bare fordi hun brugte sin ret til at whistleblowe om, hvordan Rehabiliteringsteams i Frederiksberg kommune mishandlede deres varigt syge og handicappede borgere på rehabiliteringsmøderne igennem de 6 måneder, hvor Bitten ofte var en af kommunes udpegede fagpersoner.

Læs artiklen fra Dagbladet Information den 4. april 2017, hvor Bitten Vivi Jensen whistleblowede om Frederiksbergs kommunes Rehabiliteringsteams mishandling af deres borgere her


Her er, hvad Bitten Vivi Jensen skrev på sin Facebook-profil 8 ½ måned efter, hun whistleblowede i Dagbladet Information:

”Jeg har intet fortrudt. DEL gerne

Jeg læser lige nu, at Kim Madsen bliver straffet for at være politisk aktiv. Det samme gælder mig, og jeg kan ikke længere vente med at melde kulør.

Kim har min fulde opbakning. Det der sker – er chikane og forfølgelse ud over alle grænser.
Systemet elsker frivilligt arbejde, blot det ikke er systemkritisk, så er fanden løs, og vi skal knægtes.

Jeg har længe forsøgt at sunde mig og samle mod til, som Kim, at stå åbent frem.

Tiden er inde.

Efter jeg optrådte som whistleblower i Information den 4. april 2017, er jeg blevet forfulgt og chikaneret af Frederiksberg kommune.

Jeg er blevet politianmeldt for brud på tavshedspligt m.m. Jeg har fået mit hjem ransaget af 2 kriminalbetjente og har hyret en advokat.

Jeg har siden marts været sygemeldt pga. store private sorger, mobning, fyring, flere dødsfald, indbrud m.m., og har 3 specialisters erklæring på, at jeg ikke kan gå ud og tage et ordinært job.

Disse attester vælger jobcenter at se bort fra. De mener, at når jeg kan hjælpe syge med pension og være i medierne, så kan jeg også arbejde. Men de kan ikke sige, hvor mange timer.

Jeg er blevet straffet økonomisk og skal betale 9 ½ måneds sygedagpenge tilbage. Min bankkonto er blevet undersøgt for eventuelle ulovlige indtægter. Mine Facebook-aktiviteter er blevet talt op.

Jobcenter København er blevet spurgt, hvor mange borgere jeg har været involveret i og tidsforbruget, som ingen kan oplyse.

Jeg har vagt på, når jeg kommer på jobcenter København, og Frederiksberg vil ikke mødes med mig personligt. Alt skal foregå skriftligt. Jeg ved ikke, hvordan de har tænkt det næste rehabiliteringsmøde skal foregå?

Kommunen mener, jeg kan arbejde som professionel bisidder, parkeringsvagt eller på plejehjem.

Heldigvis blev jeg pr. 1/12.2017 folkepensionist, og de kan rende mig et vist sted med deres sicilianske tilbud og new-speak.

Kommunen kan ikke fatte, at det at hjælpe syge er min terapi og medicin samt, at jeg gør det gratis.

Jeg har oplevet mine nærmeste blive ødelagt af systemet, og vil bruge resten af mit liv på at gøre opmærksom på de uhyrligheder, der foregår overfor alvorligt syge og deres pårørende. Det er tortur.

Jeg er offer for en skueproces, en selvbestaltet domstol og er dømt uden rettergang af en ikke juridisk kyndig socialrådgiver.

Systemet foretrækker måske, at jeg sidder på værtshuset og beruser mig – i stedet for at hjælpe borgere i nød?

Gad vide om systemet havde været efter Kim og mig, hvis vi havde arbejdet frivilligt på plejehjemmet og været medvirkende til at fyre de fastansatte?

Jeg føler fuldt ud med Kim og kender smerten ved at blive dårligt behandlet og mistroet – fordi jeg ønsker at hjælpe mennesker i nød, der er udsat for umenneskelig sagsbehandling.

Det, der ikke dræber mig – gør mig stærk, og sammen er vi stærke.

Den 1. februar vender jeg tilbage med fornyet styrke. Jeg har fået mere end nok.”

Læs Bittens Facebook opslag og de mange støttende kommentarer til hendes opslag her


Dagen efter, Bitten skrev dette opslag på sin Facebook-profil, offentliggjorde hun en meget grundigt udarbejdet psykologerklæring, og hvor hun med rette stillede spørgsmålet:

”Er det mig eller systemet, der er sygt?”


Citeret Psykologisk Vurdering på Bitten Vivi Jensen

Baggrund:

Bitten henvender sig efter langvarige og akkumulerede livsbelastninger. Hun blev fyret 31/7 2016 med 6 måneders opsigelse efter 9 års ansættelse i Frederiksberg Kommune, hvor hun har haft indblik i kommunens praksis ift. sygemeldte borgere.

På sin arbejdsplads blev hun direkte og indirekte tvunget til ulovligheder og omsorgssvigt af syge og svage borgere, hvilket hun ikke kunne eller ville acceptere.

Hendes kritik i forhold til kommunens håndtering af lovgivning og forvaltningsbestemmelser, udløste årelang mobning fra lederside, hvor hun dog blev beskyttet af sin afdelingsleder, som hun havde et godt forhold til.

Det endte i en konfliktfyldt og belastende fyring, som Bitten måtte bruge mange kræfter på at få berigtiget – også overfor egen fagforening, der ellers truede med karantæne.

Bitten forsøgte – på trods af, at hun var i krise efter fyringen – at finde job, men lykkedes ikke med dette.

I februar 2017 overgår hun til dagpenge. Der indtræder adskillige voldsomme hændelser samtidig:

Bittens mor får konstateret uhelbredelig kræft, Bittens eksmand dør, hun har indbrud og der begås hærværk i boligen 2 gange, hun skal tage sig af sin psykisk syge søster. Bittens mister sin veninde.

Hendes bedste ven bliver samtidig ramt af alvorlig og invaliderende sygdom. Bitten må også tage sig af sin 86–årige stedfars sygdom og sorg over tabet af hans kone (hendes mor), Han falder ofte og må på skadestuen, og hjemmehjælpen fungerer ikke altid.

Hun er her så psykisk medtaget af forløbet ift. arbejdet og situationen i det hele taget, at hun bliver sygemeldt af egen læge i marts 2017 med akut belastningsreaktion og udbrændthed.

Bitten hjælper de næste måneder nogle borgere i forbindelse med deres møder og sager om fx. førtidspension og fleksjob, og hun medvirker i en artikel i Information om de kritiske forhold i sagsbehandlingerne i Frederiksberg kommune.

Det giver hende en oplevelse af at kunne bevare sin funktionalitet, om end den er stærkt nedsat pga. hendes samlede psykiske tilstand.

Det afleder hende også fra de svære ting i privatlivet, som moderens svære sygdom og død, men hun er ikke i stand til at forlade hjemmet i mere end et par timer hver uge, og hendes energi er højst svingende.

I tilfælde, hvor hun skal fungere i større sociale sammenhænge, klarer hun kun dette ved at medicinere sig, og hun må lægge sig i seng efterfølgende med overvældende udmattelse.

Efter artiklen er bragt, bliver Bitten meldt til politiet og får sit hjem ransaget ved mistanke om, at hun ulovligt opbevarer sagsakter om borgere, og hun må i den forbindelse hyre en advokat. Kommunen forsøgte endvidere at stoppe en anden artikel.

I september 2017 skriver egen læge i sin vurdering, at Bittens tilstand formodentlig er udløst af de arbejdsmæssige belastninger.

Hun bliver anklaget for snyd med sygedagpenge, da kommunen har gennemgået hendes opdateringer på Facebook, og noteret hendes møder, som bisidder for syge borgere, og på det grundlag vurderer de, at hun har været fuldt arbejdsdygtig, og skal tilbagebetale 9 måneders sygedagpenge.

Vurdering:

Bitten er vokset op som den ældste af to søstre, med en mor, der har været kronisk psykisk syg. Bitten var anbragt udenfor hjemmet flere gange, første gang fra hun var 1—3 ½ år på Sanatorie Vintersbølle i Vordingborg pga. af egen tuberkulose og mors sygdom. Herefter var hun i familiepleje 2-3 gange hos sin moster og onkel.

I de perioder, Bitten boede hjemme, var det hende, som tog sig af sin søster. Fra hun var 10 år, var det var Bittens fritidsjobs, der skaffede familien penge til mad, da moderen var for stolt til at søge hjælp hos det offentlige.

Frygten for at blive skilt fra sin søster, hvis de skulle på børnehjem, forhindrede Bitten i, at fortælle til andre voksne, hvordan det stod til derhjemme. Det er denne opvækst, sammen med en stor retfærdighedssans, der har motiveret Bitten til at kæmpe for de mennesker, der, lige som hun, har oplevet at møde svære udfordringer og vilkår. Og hun har fra en alt for tidlig alder skullet være voksen og bære et alt for stort ansvar. For sin mor – og for sin søster, der senere også har udviklet psykiske lidelser.

Det har været en livslang og nødvendig overlevelsesstrategi, at Bitten måtte tage sig sammen og præstere, for ellers ville hun selv og familien ikke have klaret sig. Denne strategi og adfærd er stadig meget stærk og drivende, også selvom Bitten faktisk ikke de sidste år har haft de fornødne ressourcer til at yde det, som hun synes, hun skal – og gerne vil.

Når man skal præstere over evne i en lang periode, vil der til sidst ske et stresskollaps, hvor nervesystemets og organismens balance bryder sammen, fordi der ikke har været plads til restitution.

På det fysiologiske plan betyder det døgnrytmeforstyrrelser (søvnbesvær, appetitforstyrrelser, ophør af evt. motionsvaner, udmattelsestilstande, samtidig med en hyperarousal – dvs. perioder med overaktivitet, hvor man ikke kan falde til ro).

Følelsesmæssigt mister man kontrollen, får kort lunte, bliver labil og kommer let til at græde, kan have svært ved at rumme stimuli (lyd, lys) og kontakt med andre. Det føles, som om man mangler et filter mellem sig selv og verden.

Kognitivt har man vanskeligt ved at samle tankerne og koncentrere sig, organisere ting, få overblik og prioritere. Det er svært at huske, og man kan miste orienteringen og have svært ved at finde vej – selv steder man kender.

Tilstandsbillederne er skiftende, så der kan være timer eller dage, hvor man er ramt af total energiløshed og depressive tilstande (hypoarousal), alternerende med overaktivitet (hyperarousal), hvor man ikke kan finde ro, og enten kan blive ramt af angst og uro, eller måske i bedste tilfælde, kan omsætte energien i en form for kendt aktivitet (præstation).

Prisen for dette vil dog være et endnu dybere dyk efterfølgende, fordi man endnu engang præsterer over evne, og dermed slider endnu på sig selv.

At opleve, at man ikke bliver hørt, når man gør opmærksom på fejl eller ulovlige beslutninger i sagsarbejdet på en arbejdsplads, vil for de fleste være en kilde til belastning og frustration.

At blive udsat for chikane eller mobning fra en leder, vil give alvorlige stressreaktioner. En fyring vil for de fleste lede til en krisereaktion.

Akut alvorlig sygdom og dødsfald i familien og omgangskredsen vil udløse krise- og sorgreaktioner.

Kronisk og langvarig psykisk sygdom og krise i familien vil udløse udmattelses- og udbrændthedstilstande.

At opleve indbrud og hærværk i sit hjem, vil udløse angst, fordi ens sikre base er blevet invaderet.

At få ransaget sit hjem, og blive beskyldt for ulovligheder, vil for de fleste udløse en krise.

Bitten har i de seneste år været ramt af alle ovennævnte forhold. At hun overhovedet har været i stand til et par timer om ugen, eller i løbet af en dag, at udrette noget for syge borgere som bisidder, eller lave opslag på Facebook, er usædvanligt, og skyldes udelukkende hendes baggrund, hvor hun har altid har præsteret, hvis nogen havde et behov for hjælp – uanset, at hun ikke har haft ressourcerne.

Omkostningerne i den seneste periode har været, at hun så har været ude af stand til at opretholde en almindelig dagligdag, har måtte medicinere sig med beroligende medicin, og ikke har haft kræfterne til at bearbejde alle de tab og konsekvenser, som hændelserne de seneste to år har haft i hendes eget liv.

Bitten viser alle tegn på ovennævnte stressbelastning fysiologisk, følelsesmæssigt og kognitivt, og har krise- og sorgreaktioner.

Det vil tage tid, før balancen i nervesystem og organisme er genoprettet. Det vil kræve, at hun ikke udsættes for yderligere stressorer, krav eller pres, og kun i meget begrænset omfang forholder sig til andre menneskers behov.

Det vil dog være en stor udfordring, fordi det samtidig er det, at hjælpe andre, der giver Bitten afledning fra at tænke på og mærke de store belastninger og tab, der er i hendes eget liv.

Det er også denne livslange forsvarsstrategi, der har givet kommunen det fejlagtige indtryk, at Bitten har været arbejdsdygtig, men dette er ikke tilfældet.

Stresstilstande varierer over døgnet, er fluktuerende og karakteriseres netop ved at være ustabile, og ude af balance, så man ikke kan forudse eller planlægge, hvornår man kan yde. Og at når man så gør det, så har det destruktive konsekvenser for rehabiliteringen af tilstanden.

Hver eneste af de hændelser, Bitten har været ramt af siden sommer 2016 er tilstrækkelig til at udløse stress, overbelastning, angst, depression og sorg, og det vil være de færreste mennesker – hvis nogen – der vil være i stand til at arbejde, og honorere de krav, der vil blive stillet i en ansættelse, med den samlede belastning alle hændelserne tilsammen udgør.

Det vurderes, at en sygemelding på grundlag af de nævnte hændelser og de deraf afledte stress- og overbelastnings- og udbrændthedssymptomer, har været og stadig er helt relevant. Det vurderes ikke, at Bitten i den forudgående periode fra opsigelsen i 2016, eller for nuværende, har været eller er arbejdsdygtig.

Prognose:

Bitten har i sit voksne liv også tidligere været ramt af store belastninger og sorger: Hun har været sygemeldt, da hun mistede sin anden mand – sit livs kærlighed – som 42-årig, hvor hun fandt ham død med en blodprop i hjertet.

Hun har derudover været sygemeldt 2 gange pga. sorg over sin søns lidelser efter udsendelse til Bosnien, hvor hun som mor følte sig magtesløs overfor hans fysiske, psykiske, sociale og økonomiske deroute, hvor han ikke fik den fornødne hjælp fra det offentlige.

Bitten har tidligere i sit liv søgt psykologisk behandling, og har på den måde erfaring med, både ved egen kraft og med støtte, at komme videre med sit liv, og ud af sin sorgramte tilstand efter nogle måneder.

Det må derfor forventes, at hun også denne gang, de svære hændelser til trods, vil kæmpe sig igennem belastningerne, og være restitueret indenfor ½-1 år.”

Læs Bittens Facebook opslag med psykologerklæringen og de mange støttende kommentarer til hendes opslag her

1 comment

  • ja svineri stor trives i Danmark. Her er en arbejder, der siger stop over for kommunens ulovligheder og bliver så forfulgt, med bål og brand. Jeg blev selv truet med, at min sag ville starte helt om, cirka 5 spildte år, hvis jeg søgte pension selv. Jeg stod fast og vandt heldigvis, men systemet ville heller handle ulovligt end give mig min grundlovs sikret ret, til hjælp. Håber du holder ud. Hilsen Kim Sørensen tidligere Albertslund borger

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.