Kommune sanktionerer sygemeldte borgere ulovligt

Dette blogindlægs primære referenceborger er en varigt handicappet og syg borger, som Københavns kommune har sanktioneret økonomisk for at udeblive fra et rehabiliteringsteammøde den 28. maj 2018 på trods af borgerens læges rettidigt fremsendte sygemelding fra deltagelse i møder med jobcentret.

Den anden referenceborger i blogindlægget er en anden varigt handicappet og syg borger, som efter 14 års sagsmishandling endelig fik tilkendt en berettiget førtidspension den 1. oktober 2017.

Borgerrådgiveren i København har i 2018 iværksat og afsluttet tilsyn af begge referenceborgeres sager i Københavns kommunes Beskæftigelses- og Integrationsforvaltning (BIF) og har i begge afsluttede tilsynssager listet følgende 4 konsekvenspunkter for borgerne:

“De fejl, som forvaltningen har begået i sagerne, har betydet, at referenceborgerne
– har oplevet kommunens service som dårlig
– har oplevet dialogen med kommunen som dårlig
– har mistet tillid til kommunen og at samarbejdsklimaet – i hvert fald i en periode – er blevet dårligere
– ikke har modtaget den behandling de har krav på efter lovgivningen

Fejlene har også ført til klagerne, og har i den sammenhæng kostet borgerne tid og kræfter, mens kommunens ressourcer på den anden side er blevet belastet unødigt.”


I Liv Over Lov ved vi, at mange andre kommuner sanktionerer deres borgere økonomisk også, selvom deres læger har sygemeldt dem. Mange andre kommuner trækker borgernes sager i urimeligt langdrag med deres udokumenterede administrative skøn om, at det ikke kan udelukkes, at arbejdsevnen kan udvikles, selvom sagernes samlede oplysninger beviser det stik modsatte.

Det er Liv Over Lov’s håb, at dette blogindlægs informationer om bl.a. lovhjemmel og Ankestyrelsespraksis vil hjælpe de mange, der er udsat for så alvorligt indgribende tvangsindgreb, som økonomisk sanktionering af sygedagpenge, kontanthjælp, ressouceforløbsydelse, uddannelseshjælp, 0g integrationsydelse er, og som gentagne jobindsatser igennem mange år uden det fører til udvikling af arbejdsevnen er.

I forhold til den primære referenceborger i dette blogindlæg, sendte Ulrik Kohl, medlem af Københavns Borgerrepræsentation og ordfører for borgerrettigheder og beskæftigelse (Ø) disse politikerspørgsmål til Københavns kommunes Beskæftigelses- og Integrationsforvaltning (BIF) den 21. juni 2018:


“Borgerrådgiveren har for kort tid siden udtalt kritik af BIF pga helt utilfredsstillende sagsbehandling jf. forvaltningens j.nr. 2018-0117991.
Det fremgår af Borgerrådgiverens kritik, at BIF har overtrådt loven og at ulovlighederne har haft betydelige konsekvenser for en borger, som lider af varige mén efter et trafikuheld i 2010.
BIF har beklaget sine fejl, men det har imidlertid ikke ført til forbedringer i BIF’s sagsbehandling. Borgeren er tværtimod blevet sanktioneret og står nu efter egne oplysninger uden forsørgelsesgrundlag. Ifølge borgeren er sanktionen uberettiget, og BIF har sat en stopper for hendes ressourceforløb.
På den baggrund har jeg følgende spørgsmål:
  • På hvilken måde mener BIF, at man konkret har taget ved lære af den kritik, som Borgerrådgiveren har rejst på baggrund af den pågældende borgers sag?
  • Mener BIF at borgerens sag efterfølgende er blevet håndteret tilfredsstillende?
  • Hvad har BIF gjort for at undersøge om borgeren har ret i, at hun bliver udsat for en uberettiget sanktion?
  • På hvilken måde har BIF’s behandling af borgerens sag i de seneste seks måneder konkret levet op til de besluttede politiske målsætninger om:
A) Borgeren før systemet: Borgeren skal opleve kontinuitet og sammenhæng i forløbet, og at de forskellige aktører kommunikerer ordentligt, sagligt og pædagogisk med borgeren. Borgerens personlige koordinerende sagsbehandler skal skabe sammenhæng og forståelse, så kontakten mellem borger og jobcenter handler om borgerens udvikling og ikke systemets behov.
B) Mål med ressourceforløb: Ressourceforløb må aldrig være spildt. Hvis borgerens arbejdsevne ikke kan udvikles, skal ressourceforløbet bidrage til at få den nødvendige dokumentation for at kunne afklare borgeren til fleksjob eller førtidspension.
På forhånd tak
Vh Ulrik Kohl, MBR (Ø)”

Læs Borgerrådgiverens brev til BIF om iværksættelse af tilsyn af den primære referenceborgers sag pga. BIF’s fejlagtige vejledning om konsekvenserne af at nægte at give sit samtykke til at underkaste sig 2 rehabiliteringsteams tvangshenvisning til psykiatrisk speciallægeundersøgelse i 2016 og 2017, hvilket er i åbenlys strid med sagens samlede oplysning og i strid med sundhedskoordinators udtalelser på rehabiliteringsteammødet i 2017.

Læs Borgerrådgiver Johan Busses brev om afslutning af tilsynet af den primære referenceborgers sag af 6. juni 2018

Læs Borgerrådgiverens afsluttende sagsrapport om tilsynet af den primære referenceborgers sag af 6. juni 2018

Læs Borgerrådgiverens brev til BIF om iværksættelse af tilsyn af den sekundære referenceborgers sag, pga. BIF’s urimeligt langtrukne og fejlagtige sagsbehandling fra 2011 til der bevilges førtidspension 1. oktober 2017.

Læs Borgerrådgiver Johan Busses brev om afslutning af tilsyn af den sekundære referenceborgers sag af 21. juni 2018

Læs Borgerrådgiverens afsluttende sagsrapport om tilsynet af den sekundære referenceborgers sag af 21. juni 2018


I forbindelse med, at Københavns kommune, Aarhus kommune, Odense kommune, Aalborg kommune, Esbjerg kommune og Randers kommune i 2017 kritiserede reglerne om dokumentationskrav for tilkendelse af førtidspension og vedholdende fastholdt, at reformen af fleksjob og førtidspension samt Ankestyrelsens praksis lagde op til en meget stram praksis, iværksatte Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering (STAR) en analyse af 78 konkrete sager fra de 6 kommuner.

Efter flere dages telefonopringninger til diverse ministerier, styrelser, patientsikkerhedsorganisationer m.fl. sendte Jette Sand, som er medlem af Liv Over Lov, nedenstående forespørgsel om lovgrundlag for jobcentermedarbejders underkendelse af lægeerklæringer til både Beskæftigelsesministeriet, Kirsten Ketcher, professor i socialjura og Mia Ferneborg i Kommunernes Landsforening den 20. og 21. juni 2018:

“Kære Mia Ferneborg

Jeg takker for venlig telefonsamtale og fremsender her den aftalte mail. Som jeg prøvede at forklare, ønsker jeg lovtekst på:

  • Hvornår må kommunerne underkende lægeerklæringer/sygemeldinger?
  • Hvem og hvilke personalegrupper må underkende lægeerklæringer/sygemeldinger?
  • I hvilke situationer og på hvilke møder er lægeerklæringer/sygemeldinger ikke gyldig grund til udeblivelse.?

Den aktuelle sag, som har givet anledning til disse spørgsmål, handler om en 59-årig kvinde. Hun blev handicappet i knæ og ryg efter en alvorlig trafikulykke i 2010 og lider desuden af kronisk belastningsreaktion med PTSD-symptomer i stationær tilstand.

Hun sendte afbud til rehabiliteringsmøde via lægeerklæring/sygemelding fra egen læge. Hun er siden blevet sanktioneret økonomisk for ulovlig udeblivelse, da jobcenteret ikke anerkender lægeerklæringen/sygemeldingen som gyldig grund.

Jeg finder det bekymrende, at jobcentermedarbejdere uden lægefaglig uddannelse kan underkende en lægeerklæring/sygemelding, da en sanktion har store personlige, sociale og helbredsmæssige konsekvenser for den enkelte borger.

Det ses i den konkrete sag, at der i indkaldelsen til rehabiliteringsmødet ingen vejledning var om, at en læges sygemelding fra deltagelse i møder på jobcentret ikke kan anerkendes som gyldigt afbud.

I indkaldelsen til nyt rehabiliteringsmødet fremgår det: “Vi har bemærket din læges udtalelse i statusattest af 25.5.2018, hvor lægen sygemelder dig ind til videre. Jobcentret vurderer, at du bør kunne møde til en samtale i rehabiliteringsteamet til trods for lægens udtalelse.”

I de vedhæftede breve fra hhv. CAB og K-kassen er der hverken vejledning om eller henvisning til den/de konkrete retsregler, der giver jobansatte uden autorisation og uddannelse som læger, lovhjemmel til at nægte at anerkende en autoriseret praktiserende læges sygemelding af en borger som gyldig grund for afbud fra deltagelse i møder i jobcentret.

Som bekymret borger er det mig magtpåliggende, at der må være lovgivning på området, men flere grundige google søgninger har ikke givet resultat.

På forhånd tak.

Med venlig hilsen

Jette Sand


Ankestyrelsens praksisundersøgelse om kommuners anvendelser af sanktioneringer september 2015

På side 30 i ovenstående praksisundersøgelse fra Ankestyrelsen står der følgende om kommuners manglende anerkendelse af en borgers læges sygemelding fra bl.a. deltagelse i samtaler på jobcentret, deltagelse i aktiveringsindsatser, arbejdsprøvninger m.m.:

”Der foreligger en rimelig grund til udeblivelse, hvis den pågældende ikke kan deltage i uddannelse eller arbejde på grund af sygdom, eller der er risiko for, at helbredet forringes, hvis den hidtidige uddannelse eller det hidtidige arbejde fortsættes, jævnfør aktivlovens § 13, stk. 7, nr. 2.

Hvis kommunen ikke er enig i borgers egen læges vurdering, kan kommunen ikke uden videre sætte sin egen vurdering i stedet. Kommunen må i en sådan situation indhente yderligere lægeoplysninger for eksempel en speciallægeerklæring, som efter en konkret vurdering eventuelt kan tilsidesætte borgerens læges vurdering.”


Hør dette blogindlægs referenceborgers telefonsamtale med en overlæge fra Socialmedicinsk Center på Frederiksberg Hospital den 31. maj 2018 og K-kassens telefonopringning til referenceborgerens partsrepræsentant den 8. juni 2018 i nedenstående lydoptagelser.

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.