Social retfærdighed på kommunale jobcentre?

Liv Over Lov vil udtrykke vores taknemmelighed for det respektfulde og tillidfulde samarbejde, vi har haft i forbindelse med Jesper Elbæk Drejer Andersen, som i juni 2018 afsluttede sin kandidatuddannelse i Sociale interventioner på RUC. Læs Jesper Elbæk Drejer Andersens afsluttende specialeafhandling ”Social retfærdighed på kommunale jobcentre?” her Jespers specialeafhandling er blevet til på baggrund af 3 konkrete møder i jobcentre i København. De 3 konkrete samtaler i københavnske jobcentre, som Jesper Elbæk Drejer Andersen har analyseret dybdegående i sin specialeafhandling fra side 41 og frem, omhandler:
  • et møde mellem en alvorlig fysisk handicappet mand, hans bisidder og 2 sagshandlere. Manden har været fastholdt på kontanthjælp siden 2012.
  • et møde mellem en mand med livslang alvorlig psykisk sygdom, hans 2 bisiddere og en vikarsagsbehandler. Manden har også et medfødt ryghandicap, og har været fastholdt i det almindelige beskæftigelsessystem i mere end 28 år. Men efter en vundet sag i 2017 i Ankestyrelsen kom han endelig væk fra kontanthjælp og fik tildelt et ressourceforløb.
  • et møde mellem en kræftsyg kvinde og et rehabiliteringsteam. Kvinden har siden 2014 været i livsforlængende kemobehandling, og har desuden flere andre kroniske, men ikke livstruende sygdomme.
Alle 3 ovenfor nævnte og undersøgte samtaler i jobcentre København udviklede sig til at være meget konfliktfyldte. De er generelt præget af, at sagsbehandlerne og rehabiliteringsteamet med alle former for kommunikative magtanvendelser sætter borgerne skakmat. En praksis, der desværre også bliver støttet af juristerne i Centralforvaltningen, når borgerne eller deres partsrepræsentanter klager over sagsbehandlingen. Sagsbehandlerne, rehabiliteringsteams og juristerne i Centralforvaltningen får dermed stort set altid gennemtrumfet sin vilje. Det er mere reglen end undtagelsen, at sagsbehandlere, rehabiliteringsteams og juristerne i Centralforvaltningen i Københavns kommune har en skjult dagsorden (som måske er politisk vedtaget?) om, at mennesker, som pga. varig sygdom og handicap ikke er i stand til at forsørge sig selv ved indtægtsgivende ordinært arbejde, med en disciplinerende magt skal tvinges til at acceptere et ideal om, at de bør arbejde og bidrage til velstanden, uanset om de er i stand til det eller ej, og hvor straffen er en indvendig disciplinering af borgerne ved at påtvinge dem følelser af utilstrækkelighed, overflødighed og uværdighed. Selvom Københavns kommunes film om rehabiliteringsteam viser, at især borgerne skal inddrages og tages alvorligt i en gensidig respektfuld dialog med teamet, er det desværre vores erfaring igennem mange år, at borgerne bliver udsat for krydsforhør, umyndiggørelse, nedværdigelse og deres begrænsninger bliver fremstillet som manglende motivation. Rehabiliteringsteams (inkl. juristerne i Centralforvaltningen i klagesager) kræver stort set altid, at borgerne skal underkaste sig rehabiliteringsteamenes problemforståelse, underkaste sig deres definitionsmagt over deres situation og deres identiteter samt underkaste sig deres skøn om, hvad der skal til, for at man kan komme i arbejdsmarked eller uddannelse igen. Københavns kommunes Rehabiliteringsteamfilm kan ses her: https://www.kk.dk/rehabiliteringsteam

1 comment

  • Tak for omtalen af specialet som jeg har hentet da jeg selv p.t er ved at skulle skrive en bacheloropgave som socialrådgiverstuderende med netop samme udgangspunkt:
    “Job”center Lærkevej.

    Det er godt med inspirationen, og det tyder på at vi er flere der ser det konfliktfyldte område som “job”center Lærkevej og aktiveringspolitikken i Københavns kommune udgør…

    KBH.K sanktionerer som bekendt op til 22% procent af borgerne og sanktioner skulle ellers have til formål at bringe den ledige borger tættere på arbejdsmarkedet…

    I borgerrådgiverens årsrapport 2018 er der en sætning om at (citat efter hukommelsen):
    “Borgerådgiveren ikke skal bringe KBK.K i et dårligt lys”….
    Det sker måske på baggrund af at Johan Busse fandt fejl i samtlige 77 sager han udtrak fra B/U/Familieområdet = 100%.
    Og vil man som medlem af borgerrepræsentationen genvælges kan man/k undvære for meget kritik af de forvaltningsområder man selv har politisk ansvar eller medansvar for…
    I Kbh’s kommune er borgerrådgiveren jo ansat direkte under borgerrepræsentationen og IKKE af forvaltningen…

    Borgerrepræsentationen i KBH.K bør skride ind overfor deres forvaltninger – og mon ikke der efterhånden er mange borgere der holder godt øje med de politiske partier og deres udmeldinger vedr. området aktivering og hvem der går efter borgmesterposten til det kommende KV 2021….(efter skandalen i 2017 hvor en del borgere opleve at de blev svigtet af 2 specifikke politiske partier (EL/ALT) ?

    Det er grimt at se at en højt placeret forvaltningsdirektør i KBH.K kan indgå en kontrakt med en læge der udfører lægeundersøgelser i et baglokale på “job”center Lærkevej – og så var det jo som bekendt også ulovligt…

    Vedkommende er nu ansat som rådgiver for den socialdemokratiske justitsminister., og har tidligere tilknytning til fagbevægelsen/socialdemokratiet.

    PS: Var jeg en af de borgere der havde været udsat for en ulovlig lægeundersøgelse i et baglokale på Lærkevej så ville jeg sagsøge Københavns kommuner med erstatningskrav…
    Der var jo en del borgere der blev udsat for dette.

    Livoverlov – i gør et godt stykke oplysningsarbejde…OG indsats for at støtte de mange borgere der oplever at komme i klemme når de møder de “sociale” systemer…

    Og i viser med jeres dokumentation mange af de borgere der ikke selv har oplevet mødet med de “sociale” systemer hvordan virkeligheden er og udfolder sig i praksis: – Det er stærkt.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.