Social retfærdighed på kommunale jobcentre?

Liv Over Lov vil udtrykke vores taknemmelighed for det respektfulde og tillidfulde samarbejde, vi har haft i forbindelse med Jesper Elbæk Drejer Andersen, som i juni 2018 afsluttede sin kandidatuddannelse i Sociale interventioner på RUC.

Læs Jesper Elbæk Drejer Andersens afsluttende specialeafhandling ”Social retfærdighed på kommunale jobcentre?” her

Jespers specialeafhandling er blevet til på baggrund af 3 konkrete møder i jobcentre i København.

De 3 konkrete samtaler i københavnske jobcentre, som Jesper Elbæk Drejer Andersen har analyseret dybdegående i sin specialeafhandling fra side 41 og frem, omhandler:

  • et møde mellem en alvorlig fysisk handicappet mand, hans bisidder og 2 sagshandlere. Manden har været fastholdt på kontanthjælp siden 2012.
  • et møde mellem en mand med livslang alvorlig psykisk sygdom, hans 2 bisiddere og en vikarsagsbehandler. Manden har også et medfødt ryghandicap, og har været fastholdt i det almindelige beskæftigelsessystem i mere end 28 år. Men efter en vundet sag i 2017 i Ankestyrelsen kom han endelig væk fra kontanthjælp og fik tildelt et ressourceforløb.
  • et møde mellem en kræftsyg kvinde og et rehabiliteringsteam. Kvinden har siden 2014 været i livsforlængende kemobehandling, og har desuden flere andre kroniske, men ikke livstruende sygdomme.

Alle 3 ovenfor nævnte og undersøgte samtaler i jobcentre København udviklede sig til at være meget konfliktfyldte.

De er generelt præget af, at sagsbehandlerne og rehabiliteringsteamet med alle former for kommunikative magtanvendelser sætter borgerne skakmat.

En praksis, der desværre også bliver støttet af juristerne i Centralforvaltningen, når borgerne eller deres partsrepræsentanter klager over sagsbehandlingen.

Sagsbehandlerne, rehabiliteringsteams og juristerne i Centralforvaltningen får dermed stort set altid gennemtrumfet sin vilje.

Det er mere reglen end undtagelsen, at sagsbehandlere, rehabiliteringsteams og juristerne i Centralforvaltningen i Københavns kommune har en skjult dagsorden (som måske er politisk vedtaget?) om, at mennesker, som pga. varig sygdom og handicap ikke er i stand til at forsørge sig selv ved indtægtsgivende ordinært arbejde, med en disciplinerende magt skal tvinges til at acceptere et ideal om, at de bør arbejde og bidrage til velstanden, uanset om de er i stand til det eller ej, og hvor straffen er en indvendig disciplinering af borgerne ved at påtvinge dem følelser af utilstrækkelighed, overflødighed og uværdighed.

Selvom Københavns kommunes film om rehabiliteringsteam viser, at især borgerne skal inddrages og tages alvorligt i en gensidig respektfuld dialog med teamet, er det desværre vores erfaring igennem mange år, at borgerne bliver udsat for krydsforhør, umyndiggørelse, nedværdigelse og deres begrænsninger bliver fremstillet som manglende motivation.

Rehabiliteringsteams (inkl. juristerne i Centralforvaltningen i klagesager) kræver stort set altid, at borgerne skal underkaste sig rehabiliteringsteamenes problemforståelse, underkaste sig deres definitionsmagt over deres situation og deres identiteter samt underkaste sig deres skøn om, hvad der skal til, for at man kan komme i arbejdsmarked eller uddannelse igen.

Københavns kommunes Rehabiliteringsteamfilm kan ses her: https://www.kk.dk/rehabiliteringsteam

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.