I september, oktober og november 2019 var medlemmer af Liv Over Lov bisiddere for 5 forskellige borgere til deres rehabiliteringsteammøder i Jobcenter CAB i København. CAB er en forkortelse af Center for Afklaring og Beskæftigelse.
4 af disse 5 rehabiliteringsteams var eksempler på, at der er ved at ske en meget tiltrængt ændring af, hvordan varigt syge og handicappede københavnere mødes i det københavnske jobcentersystem.
Disse 4 rehabiliteringsteams handlede nemlig stort set i overensstemmelse med, at de 4 borgeres sager var oplyst til henholdsvis 3 førtidspensioner og et fleksjob, og de misbrugte ikke deres store magt til at opdigte fakta-stridige udviklingsmuligheder af de 4 medborgeres funktionsevne/arbejdsevne, som praksis ellers har været i de københavnske jobcentre, siden kommunerne med kommunalreformen i 2007 overtog beskæftigelsesindsatsen.
Det 5. rehabiliteringsteam kan bedst beskrives som et fanatisk troende team, idet de igennem det mere end 1 time lange rehabiliteringsteammøde vedholdende manipulerede borgeren og bisidderen med deres fanatiske tro på og håb om, at borgeren har et udviklingspotentiale, selvom sagens samlede oplysninger helt klart lægger op til en førtidspension.
Sundhedskoordinatoren, som var med på dette rehabiliteringsteammøde, og som er overlæge på Klinisk Funktion på Frederiksberg Hospital, forholdt sig desværre helt uacceptabelt fuldstændig tavs under hele mødet.
Overlægen burde i stedet for sin tavshed have gjort opmærksom på, at hele 3 autoriserede sundhedspersoner og en 2. aktør socialrådgiver i sagens oplysninger frarådede flere jobindsatser og mere pres fra jobcentrets side, da de vil medføre yderligere forværring af borgerens helbred, funktionsevne, livskvalitet og sociale liv.
Både borgeren og bisidderen forsøgte lige så vedholdende som rehabiliteringsteamet at få teamet til at lade være med at opdigte et udviklingspotentiale, som der på ingen måder var basis for at tro i sagens samlede akter, men lige meget hjalp det.
Teamet gennemtrumfede deres fanatiske tro på og håb om, at borgeren både kan øge sit arbejdstempo og de ugentlige antal arbejdstimer og indstillede borgeren til et minifleksjob med udvikling på aktuelt 6 timer pr. uge.
I Liv Over Lov finder vi det fuldstændigt uacceptabelt, at afgørelserne i borgernes sager er afhængig af, hvilke kommunale repræsentanter og hvilken sundhedskoordinator, der udgør ét rehabiliteringsteam på én bestemt dag i Jobcenter CAB i København.
Det vil sige, at ét rehabiliteringsteam ud af 5 fra september til november 2019 praktiserede reformen af fleksjob og førtidspension til stor skade for borgeren, og at de andre 4 rehabiliteringsteams i det samme jobcenter i København stort set praktiserede reformen til gavn for borgerne.
Her kommer en kort gennemgang af de 5 borgeres sager og møder med rehabiliteringsteams:
Borger 1
Borger 1 er en kvinde på 47 år, som fik førtidspension efter at have været udsat for alt for mange helbredsforværrende jobindsatser i 13 år. Rehabiliteringsteamet i denne borgers sag var dog et omsorgsfuldt team, som på rehabiliteringsteammødet i september 2019 både indstillede hende til førtidspension, partshørte hende og traf afgørelse om førtidspension. Dette rehabiliteringsteammøde varede sammenlagt 40 minutter og blev lydoptaget.
Borger 2
Borger 2 er en kvinde på 59 år, som fik førtidspension efter at have været drevent rundt i et sygt og helbredsforværrende jobcentersystem i 23 år. Rehabiliteringsteamet i denne borgers sag tog fuldstændig fusen på borgeren og bisidderen, da teamet på bare 1 ½ minut både indstillede hende til førtidspension, partshørte hende og traf afgørelse om førtidspension. Dette ultrakorte møde blev også lydoptaget.
Det skal tilføjes, at mødelederen i dette rehabiliteringsteam blev underkendt af Centralforvaltningen (= klagesagsafdelingen), fordi mødelederen tidligere ulovligt havde forsøgt at forlænge borgerens ressourceforløb med den begrundelse, at de 26 ugers arbejdsprøvning, som borgeren havde gennemført i 2017-2018, ikke var blevet oplyst korrekt og tilstrækkeligt af jobcentret.
Mødelederen i dette rehabiliteringsteam kunne heller ikke pege på et udviklingspotentiale i denne borgers sag. Centralforvaltningen (CF) havde nemlig i henhold til persondatalovens § 37 berigtiget jobcentrets urigtige oplysninger, idet CF gav borgeren ret i, at Klinisk Funktion ikke pegede på, at borgerens arbejdsevne kunne udvikles, men at der alene kunne forebygges en forværring af borgerens tilstand.
Endelig havde mødelederen i dette rehabiliteringsteam og bisidderen en forhistorie, hvor bisidderen via en tilsynssag iværksat af Borgerrådgiveren i 2018 havde fået medhold i, at jobcentrene i København generelt set praktiserede samtykkereglerne ulovligt.
Borger 3
Borger 3 er en mand på 51 år, som aldrig har været ansat i et ordinært job. Han er blevet udsat for over 30 års jobindsatser uden, at det har medført, at han har kunne opnå ordinær beskæftigelse eller uddannelse.
Journalist Flemming Christiansen fra Politikken skrev en artikel om denne mands alt, alt for langtrukne og helbredsforværrende beskæftigelsessag den 3. november 2016.
https://politiken.dk/indland/politik/article5649202.ece
Artiklen i Politikken fik ikke jobcenter København til at ændre praksis. Jobcentret fastholdt stædigt den ulovlige og fakta-stridige vurdering af, at borgerens arbejdsevne kunne udbygges igennem jobrettede indsatser målrettet det ordinære arbejdsmarked.
Borgeren og hans faste bisidder havde både i maj 2014 og i september 2016 skriftligt ansøgt om at få hans arbejdsevne afklaret, da de lægelige akter allerede dengang helt klart beskrev en medborger, der ikke ville kunne opnå ordinær beskæftigelse og uddannelse pga. kronisk og livslang psykisk lidelse.
Men jobcentret VILLE ikke anerkende, at borgeren har komplekse problemstillinger ud over langvarig ledighed.
Før denne borger fik bisidder på i maj 2014, havde hverken jobcenter København eller Solrød kommune, hvor borgeren boede indtil 2007, indhentet en eneste lægelig erklæring, selvom en 2. aktør i Solrød kommune ifølge aktindsigt allerede i 2005 vurderede denne borger i målgruppen for et fleksjob.
3 ½ år efter borgerens første ansøgning om at få afklaret sin arbejdsevne i Jobcenter København, gav Ankestyrelsen den 25. september 2017 borgeren medhold i, at han som minimum var berettiget til at få sin sag forelagt for rehabiliteringsteamet, da Ankestyrelsen i modsætning til Jobcenter København anerkendte, at borgeren har problemer ud over ledighed, og at han dermed havde ret til at få afklaret sin arbejdsevne.
I januar 2018 var borgeren til sit første møde med et rehabiliteringsteam i jobcenter CAB i København. Dette rehabiliteringsteam var heldigvis et fakta-tro team. Borgeren fik tilkendt et ressourceforløb på op til 2 år, hvor indsatserne var, at borgeren skulle igennem endnu en arbejdsprøvning, men på max. 6 måneder, at han skulle fortsætte sin forebyggende ryg-træning 2 gange ugentlig, at hans skulle passe sin psykiatriske behandling, og at han skulle fortsætte med at møde op i sine selvhjælpsgrupper flere gange ugentligt for at få hjælp til at håndtere sin kroniske og varige psykiske lidelse.
Dette rehabiliteringsteam krævede desuden, at jobcentret skulle sikre, at denne nye arbejdsprøvning blev ordentligt og tilstrækkeligt oplyst.
I forhold til borgerens rehabiliteringsteammøde i november 2019, blev hans sag igennem 1 ½ års tid meget grundigt oplyst i hans ressourceforløb. Han er lægeligt grundigt udredt, og der kan ikke peges på yderligere behandlinger af medicinsk eller terapeutisk karakter, der kan medføre en blivende forbedring af hans funktionsevne/arbejdsevne.
I hans 6 måneders arbejdsprøvning i 2018-2019, hvor alle skånehensyn blev tilgodeset – herunder ca. 1 times skånehensynspauser pr. uge – blev det desuden dokumenteret af både en 2. aktør socialrådgiver og arbejdsgiveren, at han max. kunne arbejde i 5 timer om ugen med 30 % – 40 % effektivitet.
Borgerens sag var samlet set oplyst af alle parter til, at der ikke er noget udviklingspotentiale, at han fortsat er præget af meget højt angst/bekymringsniveau med meget lav stresstærskel, at arbejdsprøvningen belastede ham og medførte, at han ikke fik passet sin træning, ikke havde kræfter til at vedligeholde tilknytningen til sine selvhjælpsgrupper og ikke magtede andet socialt liv, at han har et betydeligt og stationært nedsat funktionsniveau trods optimal behandling, og at der frarådes flere jobindsatser, da han selv med massive skånebehov opfyldt havde angstanfald under arbejdsprøvningen.
Men disse meget grundige og fyldestgørende oplysninger var dét rehabiliteringsteam, som borgeren og bisidderen var til møde hos i november 2019, og som tidligere nævnt i dette blogindlæg, fuldstændig ligeglade med, da teamet efter mere end 1 times møde indstillede ham til et minifleksjob med udvikling på aktuelt 6 timer om ugen baseret på temaets fanatiske tro i stedet for at give manden en førtidspension baseret på sagens fakta.
De 2 dele af rehabiliteringsteammødets 4 dele, hvor denne borger og bisidderen var til stede i lokalet, blev lydoptaget og efterfølgende transcribtet til brug for borgerens klage over mødet og indstillingen.
Borger 4
Borger 4 er en kvinde på 55 år, som har været ulovligt fastholdt på kontanthjælp i over 7 år, som var i 2 langvarige helbredsforværrende arbejdsprøvninger i 2014-2015, hvor jobcentret konsekvent krævede, at hun skulle øge i tid, selvom 2. aktørerne gentagne gange skrev, at hun ikke kunne klare at arbejde i 15 timer om ugen, fordi hendes helbred blev mere og mere forværret, og fordi hun ikke havde kræfter til sin almindelige dagligdags levevis (ADL).
Borgeren fik 2 års pause fra jobcentrets krav om at øge antallet af de ugentlige arbejdstimer, fordi hun blev henvist til et behandlingsforløb på Liaison klinikken på Bispebjerg hospital, og fordi lægerne skrev til jobcentret, at de skulle afholde sig fra at iværksætte jobindsatser, mens kvinden var i behandling på Liaison klinikken.
En overlæge fra Liaison klinikken konkluderede efter 2 års behandling fra 2016-2018, at kvinden har kronisk og vedvarende svære smerter, at hendes smerte og angsttærskel er meget lav, hvilket medfører et meget lavt funktionsniveau, og at hun ikke kan profitere af yderligere behandling.
Dét rehabiliteringsteam, som behandlede denne borgers sag i november 2019, var både omsorgsfulde, forhandlingsvillige og kompromisvillige. Teamet endte med at acceptere, at kvinden i de 2 langvarige helbredsforværrende arbejdsprøvninger i 2014-2015 reelt set ikke havde været i stand til at arbejde i 15 timer om ugen, da de kun blev opnået, fordi kvinden måtte opdele dine arbejdsdage i 2 dele.
Borgeren havde nemlig brug for at forlade arbejdspladsen for at tage hjem for at smerte- og mentalrestituere sig i liggende stilling i 1 ½ – 3 timer, før hun var i stand til at tage tilbage til arbejdspladsen og arbejde videre.
Dette faktum var ikke oplyst af 2. aktørerne, hvilket betyder, at de 2 langvarige arbejdsprøvninger ikke var oplyst tilstrækkeligt til, at der kunne fastsættes en effektiv arbejdstid/evne, men dette blev oplyst af borgeren og hendes 2 bisiddere fra Liv Over Lov på rehabiliteringsteammødet i november 2019.
Kompromisset blev, at rehabiliteringsteamet indstillede kvinden til et fleksjob på max. 9 fremmødetimer på en arbejdsplads om ugen og med en effektiv arbejdstid/evne på max. 6 timer om ugen. Efter ca. 30 minutters lydoptaget møde forlod kvinden og hendes 2 bisiddere mødet glade og tilfredse.
Der kom efterfølgende en kure på tråden, da rehabiliteringsteamets skriftlige indstilling ikke medtog de max. 6 timers effektiv arbejdstid/evne pr. uge, og da teamet efter en klage over det, ikke ville tage det med.
Lovens krav til, hvordan man fastsætter en borgers effektiv arbejdsevne/tid, fremgår meget tydeligt på Cabi’s hjemmeside:
“Effektiv arbejdstid
Når der er tale om fleksjob, betaler arbejdsgiver kun for det arbejde, der bliver udført. Når et fleksjob skal etableres, skal jobcentret derfor vurdere følgende:
Det ugentlige antal arbejdstimer (= hvor mange timer om ugen en given borger max. kan møde op på en arbejdsplads)
Skånehensynene (= hvor mange minutter/timer om ugen en given borger har brug for skånebehovspauser, som ordinært ansatte uden funktionsnedsættelser ikke har brug for)
Arbejdsintensiteten i jobbet (= hvor meget en given borgers arbejdstempo er nedsat i forhold til normen for en ordinært ansat uden funktionsnedsættelse, f.eks. er arbejdsintensiteten 33 %, hvis en given borger er 3 gange længere tid om at udføre en konkret arbejdsopgave end en ordinært ansat er om at udføre den samme arbejdsopgave)
En person, som har fået bevilget fleksjob, kan fx arbejde 16 timer om ugen. Men på grund af de øvrige skånehensyn, som fx muligheden for ekstra pauser eller nedsat arbejdstempo, er der tale om en nedsat arbejdsintensitet. Det betyder, at der fx kun er tale om ti effektive timer. Arbejdsgiver skal i disse tilfælde betale løn for ti timer. Er der uenighed om fastsættelsen af de effektive timer, afgøres det ved fagretlig behandling.”
Det skal nævnes, at Cabi er en selvejende institution under Beskæftigelsesministeriet. Cabi må derfor betragtes som en pålidelig kilde i forhold til, hvordan kommunerne og Ankestyrelsen har pligt til at praktisere det med at fastsætte borgernes effektive arbejdstid/evne.
Borger 5
Borger 5 er en kvinde på 59 år, som ikke har været ansat på det ordinære arbejdsmarked siden 2004, og som også har været udsat for alt for mange alvorligt helbredsforværrende jobindsatser i alt for mange år.
Kvinden, som ikke kan spise og drikke uden, at det ”brænder” voldsomt fra munden til tarmsystemet, har igennem alle årene siden 2004 kæmpet for at få nok føde og væske. Det er lægeligt dokumenteret, at hendes BMI i 2015 var helt nede på 15, hvilket er tæt på et livstruende niveau.
Kvindens BMI steg fra 15 til 18 i årene 2015-2017, men herefter gik det hurtigt ned af bakke igen pga. jobcentrets ulovlige krav om, at hun SKULLE gennemføre en arbejdsprøvning for at kunne få tilkendt en førtidspension.
Når man er så livstruende syg, som denne kvinde har været i årevis, så har jobcentret altså pligt til at tage stilling til om der skal rejses en åbenlys førtidspensionssag i henhold til § 18, stk. 2, punkt 1 i Lov om Social Pension.
http://www.socialjura.dk/content-storage/love/love/pensionslov/#c6985
Det er IKKE et lovkrav, at man som dødssyg borger SKAL gennemføre arbejdsprøvninger. Jobcentret kan i stedet for at iværksætte arbejdsprøvninger vælge at iværksætte en funktionsevnebeskrivelse i borgernes eget hjem jævnfør ”Vejledning om sager, hvor kommunen kan tilkende førtidspension uden forelæggelse for rehabiliteringsteamet, fordi det er åbenbart formålsløst at udvikle arbejdsevnen.”
https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=180548
På rehabiliteringsteammødet i november 2019, som blev lydoptaget, og hvor kvindens BMI igen var nede på 15, indstillede et omsorgsfuldt og fakta-tro team heldigvis og endelig langt om længe kvinden til en førtidspension efter 20 minutters møde. Kvinden blev også partshørt på mødet og fik oplyst, at hun ville få en straks-afgørelse om førtidspension.
Afsluttende bemærkninger
Som nævnt tidligere i dette blogindlæg, finder Liv Over Lov det fuldstændigt uacceptabelt her i 2019, at afgørelserne i borgernes sager er afhængig af, hvilke kommunale repræsentanter og hvilken sundhedskoordinator, der udgør ét rehabiliteringsteam på én bestemt dag i Jobcenter CAB i København.
Det vil sige, at ét rehabiliteringsteam ud af 5 fra september til november 2019 praktiserede reformen af fleksjob og førtidspension til stor skade for borgeren, og at de andre 4 rehabiliteringsteam i det samme jobcenter i København stort set praktiserede reformen til gavn for borgerne.
Skulle nogen være interesserede i at få yderligere oplysninger om Liv Over Lov bisiddernes erfaringer med jobcenter CAB i København fra september til november i 2019, kan I kontakte os via vores kontaktformular i dette link:
