Fungerende beskæftigelsesminister Ane Halsboe-Jørgensen (A) besvarede på vegne af beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (A) den 12. januar 2021 de elleve § 20 spørgsmål, som Victoria Velasquez (Ø) stillede den 4. januar 2021.
Med inspiration i juraprofessor Eva Smidts kloge visdomsord legaliserer den fungerende beskæftigelsesminister desværre, at Ankestyrelsen og jobcentrene stadig kan begå overgreb på vores medborgere med varige handicap/sygdomme, sandsynligvis fordi den fungerende beskæftigelsesminister fejlagtigt tror, at retssikkerhed handler om, at vi borgere skal mødes med værdighed, respekt og tryghed i jobcentrene og i Ankestyrelsen. Det er selvfølgelig vigtigt, men det har intet med retssikkerhed at gøre. Retssikkerhed handler ifølge juraprofessor Eva Smidt om at beskytte os borgere mod overgreb fra myndighedernes side.
Juraprofessor Eva Smith om retssikkerhed fra bogen: “Eva Smidt – Jeg håber, jeg har gjort en forskel”, af Anne Knudsen og Steen Valgreen-Voigt og udgivet af Gyldendal A/S 2020.
I Liv Over Lov har vi fra 2016 til 2020 haft tillid til, at jobcentre og Ankestyrelsen ikke har lovhjemmel til at erklære medborgere med en dokumenteret varig nedsat arbejdsevne for selvforsørgende i deltidsjob, fordi de kan opnå en lønindtægt på ca. samme niveau som kontanthjælp for voksne enlige.
Tidligere beskæftigelses- og integrationsborgmester i København Anna Mee Allerslev svarede nemlig den 22/11 2016, at det ikke fremgår af loven, at man er selvforsørgende, når man kan arbejde 21 timer om ugen, men at man er selvforsørgende, når man ikke modtager en forsørgelsesydelse af kommune. Læs Anna Mee Allerslevs svar i linket
Desværre har Liv Over Lov erfaret, at de fleste af de 11 svar, som den fungerende beskæftigelsesminister har lavet på Victoria Velásquez’s § 20 spørgsmål, ikke giver os ret meget håb om, at Anna Mee Allerslev havde ret i 2016, og at retssikkerheden ikke bliver markant forbedret i jobcentrene og Ankestyrelsen for blandt andet de mange af vores medborgere med varige handicap/sygdomme, hvor Ankestyrelsen har anerkendt, at de har en varig nedsat arbejdsevne på grund af følgerne af deres handicap/sygdomme.
Mange af vores medborgere med varige handicap/sygdomme har været igennem 1 eller flere ressourceforløb og har været igennem meget langvarige virksomhedspraktikker – helt op til 1 år og 5 måneder. Praktikkerne har dokumenteret, at de eksklusiv pauser maximalt kan arbejde 18-25 timer om ugen, når der tages højde for, at skal have kræfter tilbage til at have et privatliv og den nødvendige tid til at restituere sig til næste dag, som forhenværende social- og integrationsminister Karen Hækkerup (A) bekendtgjorde er en borgerrettighed i sit svar til Finn Sørensen (Ø) den 14. juni 2013. Læs Karen Hækkerups svar i linket herunder.
https://www.ft.dk/samling/20121/almdel/beu/spm/368/svar/1061249/1260716.pdf
Den fungerende beskæftigelsesministers svar på de elleve § 20 spørgsmål giver desværre ikke meget håb om, at jobcentrene og Ankestyrelsen stopper med at fastholde os i jobcentersystemet med et forsørgelsesgrundlag på kontanthjælpsniveau eller lavere i alt for mange år, for nogle af os resten af vores liv.
Den fungerende beskæftigelsesministers svar giver heller ikke meget håb om, at jobcentrene og Ankestyrelsen stopper den evige jagt på udvikling af vores arbejdsevne, og som medfører, at for alt for mange af os bliver mere og mere syge som direkte følge af den måde jobcentre og Ankestyrelsen behandler vores sager på.
Den fungerende beskæftigelsesministers svar giver slet ikke noget håb om, at Ankestyrelsen stopper med at bemærke; citat: ”det forhold, at du ikke kan arbejde på fuld tid svarende til 37 timer ugentligt, medfører i sig selv ikke en ret til et fleksjob, da du har mulighed for at være selvforsørgende på et mindre timeantal, herunder i en deltidsstilling” i de alt for mange Ankestyrelsesafgørelser, hvor styrelsen i samme afgørelser også har afgjort, at vores medborgere har en varig nedsat arbejdsevne.
Ankestyrelsen har i alt for mange af disse afgørelser ikke legaliseret deres bemærkning om, at vi kan blive selvforsørgende med et deltidsjob i en gældende konkret lovhjemmel. Det medfører, at alt for mange af os bliver hensat til at skulle leve resten af vores liv med et forsørgelsesgrundlag på kontanthjælpsniveau, da vi i et deltidsjob på 18-25 timer om ugen ikke kan opnå en lønindtægt, der er meget højere end kontanthjælpsniveauet.
Spørgsmål S 638 og link til den fungerende beskæftigelsesministers svar om langvarige afklaringsforløb for syge og handicappede: ”Hvad er ministerens holdning til langvarige afklaringsforløb, der fastholder syge og handicappede i et limbo, hvor de hverken kan levere den arbejdsevne, der skal til for at varetage et ordinært job, kan blive revalideret eller blive visiteret til fleksjob?”
https://www.ft.dk/samling/20201/spoergsmaal/s638/svar/1735007/2317337.pdf
Spørgsmål S 639 og link til den fungerende beskæftigelsesministers svar om at indføre en afklaringsgaranti på max et år: ”Er ministeren åben over for at indføre en afklaringsgaranti på max et år for personer på kontanthjælp, uddannelseshjælp, sygedagpenge, i jobafklaring og selvforsørgere, hvor det er lægeligt eller socialfagligt vurderet, at der er tvivl om deres fremtidige arbejdsevne i forhold til at kunne bestride ordinært arbejde?”
https://www.ft.dk/samling/20201/spoergsmaal/s639/svar/1735010/2317343.pdf
Spørgsmål S 640 og link til den fungerende beskæftigelsesministers svar om, at kommunen ikke må iværksætte (beskæftigelses) indsatser, der ifølge den behandlende læge forværrer den sygemeldtes eller handicappedes helbredstilstand og funktionsniveau: ”Vil ministeren være med til specifikt at præcisere i lovgivningen, at kommunen ikke må iværksætte (beskæftigelses)indsatser, der ifølge den behandlende læge forværrer den sygemeldtes eller handicappedes helbredstilstand og funktionsniveau?”
https://www.ft.dk/samling/20201/spoergsmaal/s640/svar/1735009/2317341.pdf
Spørgsmål S 641 og link til den fungerende beskæftigelsesministers svar om livslangt forsørgelsesgrundlag på kontanthjælpsniveau for mennesker med varig nedsat arbejdsevne på grund af sygdom eller handicap: ”Hvad er ministerens holdning til, at mennesker med varigt nedsat arbejdsevne på grund af sygdom eller handicap er hensat til et liv med en meget lav indkomst (inkl. lav pensionsopsparing), selv hvis de kan finde arbejde, og derudover ikke kan forsikre sig mod arbejdsløshed i arbejdsløshedskasser som andre ordinært ledige?”
https://www.ft.dk/samling/20201/spoergsmaal/s641/svar/1735008/2317339.pdf
Spørgsmål S 642 og link til den fungerende beskæftigelsesministers svar om en afklaringsgaranti i fleksjob og førtidspensionsreformen: ”Vil ministeren være med til at ændre i lovgivningen, f.eks. i forbindelse med de igangværende forhandlinger om fleksjob og førtidspensionsreformen, så der bliver givet en afklaringsgaranti?”
https://www.ft.dk/samling/20201/spoergsmaal/s642/svar/1735011/2317345.pdf
Spørgsmål S 643 og link til den fungerende beskæftigelsesministers svar om, at personer, der har en varigt nedsat effektiv arbejdsevne på mellem 20 og 26 timer ugentligt, også kan få fleksjob: ”Vil ministeren være med til at ændre i lovgivningen, f.eks. i forbindelse med de igangværende forhandlinger om fleksjob og førtidspensionsreformen, så personer, der har en varigt nedsat effektiv arbejdsevne på mellem 20 og 26 timer ugentligt, også kan få fleksjob?”
https://www.ft.dk/samling/20201/spoergsmaal/s643/svar/1735015/2317355.pdf
Spørgsmål S 644 og link til den fungerende beskæftigelsesministers svar om, at kommunerne stort set ikke visiterer mennesker med varige handicap/sygdomme til revalideringsordningen, hvor forsørgelsesgrundlaget er på højeste dagpengesats: ”Hvad er ministerens holdning til, at revalideringsordningen i dag bliver brugt i så lille et omfang, og at mange kommuner stort set ikke bruger ordningen?”
https://www.ft.dk/samling/20201/spoergsmaal/s644/svar/1735016/2317357.pdf
Spørgsmål S 645 og link til den fungerende beskæftigelsesministers svar om, at revalideringsordningen bliver et redskab på lige fod med de andre beskæftigelsesrettede ordninger: ”Vil ministeren være med at ændre på lovgivningen, så revalideringsordningen bliver et redskab på lige fod med de andre beskæftigelsesrettede ordninger som f.eks. virksomhedspraktik, job med løntilskud og vejledning om kort opkvalificering?”
https://www.ft.dk/samling/20201/spoergsmaal/s645/svar/1735014/2317353.pdf
Spørgsmål S 646 og link til den fungerende beskæftigelsesministers svar om, at kommunerne ikke selv skal betale for selve uddannelsestilbuddet, når der bevilges revalidering: ”Vil ministeren være med til at ændre lovgivningen, så kommunerne ikke selv skal betale for selve uddannelsestilbuddet, når der bevilges revalidering.”
https://www.ft.dk/samling/20201/spoergsmaal/s646/svar/1735012/2317349.pdf
Spørgsmål S 647 og link til den fungerende beskæftigelsesministers svar om forskellen på kommunernes brug af revalideringsordningen: ”Vil ministeren gøre noget ved, at der er så stor forskel på kommunernes brug af revalideringsordningen (trods kommunal sammenlignelighed i øvrigt), herunder at nogle kommuner stort set vælger ikke at bruge ordningen?”
https://www.ft.dk/samling/20201/spoergsmaal/s647/svar/1735013/2317351.pdf
Spørgsmål S 648 og link til den fungerende beskæftigelsesministers svar om revalideringsordningen: ”Hvis ministeren ikke vil være med til sikre, at revalideringsordningen i langt højere grad bliver brugt til personer, der gennem revalidering kan forbedre deres arbejdsevne og dermed varetage andet end ufaglært og nedslidende arbejde, hvordan vil ministeren så sikre, at også denne målgruppe får forbedrede muligheder for opkvalificering, der reelt kvalificerer dem til et andet fagområde?”
https://www.ft.dk/samling/20201/spoergsmaal/s648/svar/1735017/2317359.pdf
Begrundelsen for alle elleve § 20 spørgsmål:
”Enhedslisten får løbende henvendelser fra kronisk syge eller medborgere med handicap, der fastholdes i årelange afklaringsforløb uden stillingtagen til deres arbejdsevne, som kan berette til f.eks. fleksjob.
Kommunernes og Ankestyrelsens begrundelse herfor er, at deres arbejdsevne ikke er så væsentligt nedsat, at det berettiger til fleksjob. Dette på trods af at disse syge og handicappede i flere år af deres læger er vurderet til at have et varigt nedsat funktionsniveau. De har ofte været i langvarige praktikforløb, der viser, at de kun kan arbejde på væsentligt nedsat tid (mellem 18 og 21 t/u effektivt).
Det betyder, at de i årevis har været hensat til forsørgelse på kontanthjælp eller kontanthjælpslignende niveau. Blandt denne gruppe er bl.a. personer, der tidligere har arbejdet på fuld tid, men er blevet ramt af sygdom/nedslidning og derfor ikke længere kan varetage deres hidtidige arbejdsområde. De er af kommunen blevet raskmeldt til ofte urealistiske eller ikke eksisterende jobmuligheder på væsentligt nedsat tid.
Nogle kunne potentielt øge deres arbejdsevne gennem en revalideringsindsats, men de tilbydes meget sjældent dette. Begrundelsen er, at de blot kan stille sig til rådighed for ufaglært arbejde på nedsat tid. Hvis det lykkes dem at finde beskæftigelse på væsentligt nedsat tid, som der ikke er mange af, er det ofte til en meget lav løn, der ikke vil ligge meget over kontanthjælpsniveauet.
De er ligeledes afskåret fra at kunne opnå ret til dagpenge, selv om de opfylder beskæftigelseskravet, da de ikke kan stå til rådighed for arbejdsmarkedet på henholdsvis 30 eller 37 t/u, hvilket er forudsætningen for at få ret til dagpenge.
Alternativet ved arbejdsløshed er derfor igen enten kontanthjælp eller intet forsørgelsesgrundlag, hvis de har en ægtefælle, der tjener mere end 2 x kontanthjælpssatsen eller har mere end formuereglerne i aktivloven foreskriver.”
Knaldgodt arbejde i har udført der…
I kunne jo passende undervise de nye socialrådgiverstuderende med jeres indsigter og viden indenfor området – men de inviterer jo helst akademikere og systemansatte – de socialrådgiverstuderende har ellers medbestemmelse til at være med til at bestemme hvad undervisningen skal indeholde: Mange steder er den indflydelse udelukkende symbolsk…