Opdatering den 3. september 2021
Efter 3 måneders ventetid modtog Liv Over Lov endelig et svar fra Beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard. Svaret er desværre ubrugeligt i forhold til at hjælpe de mange tusinde af vores kronisk syge medborgere, der har en arbejdsevne, som ville kunne bruges i fleksjob. Læs svaret herunder:
Opdatering den 23. august 2021
Kære Peter Hummelgaard (S) og beskæftigelsesordførere Henrik Møller (S), Samira Nawa (RV), Karsten Hønge (SF), Victoria Velasquez (EL), Torsten Gejl (ALT), Hans Andersen (V), Bent Bøgsted (DF), Mads Andersen (KF), Lars Boje Mathiesen (NB) og Alex Vanopslagh (LA)
For tredje gang rykker undertegnede for skriftligt svar på vores åbne spørgsmål af 5. juni 2021 om de helbredsforværrende årelange konflikter mellem kronisk syge borgere og jobcentres praksis, om hvordan borgernes fremtidige arbejdsevne skal beregnes, og om hvad borgernes fremtidige forsørgelsesgrundlag skal være.
Vi har rykket for svar fra jer 2 gange tidligere henholdsvis den 21. juni 2021 og den 20. juli 2021, og vores åbne spørgsmål til jer den 5. juni 2021 og denne tredje rykker for svar fra jer er offentliggjort på Liv Over Lov’s hjemmeside.
Mens vi venter på jeres svar om flere jobcentres arbejdsevnevurderingspraksis overholder beskæftigelseslovgivningens intentioner og konkrete retsregler, fortsætter flere jobcentre med at raskmelde kronisk syge borgere og vurdere dem for fuldt arbejdsdygtige til at kunne stille sig fuldt til rådighed for ordinært arbejde, selvom borgerne er helt ude af stand til at genoptage erhvervsmæssig beskæftigelse på ordinære vilkår i hidtidigt omfang, og som for de fleste kronisk syge borgere var ordinære 37 timers jobs om ugen.
Flere jobcentre fortsætter også med at efterlade kronisk syge borgere, der er ude af stand til at genoptage erhvervsmæssig beskæftigelse på ordinære vilkår i hidtidigt omfang, helt uden forsørgelsesgrundlag, da flere jobcentre bringer deres sygedagpengeforløb og ressourceforløb til ophør uden at sikre dem f.eks. et fleksjobforsørgelsesgrundlag.
Når kronisk syge borgere derfor er tvunget til at søge om kontanthjælp, så vurderer flere jobcentre dem for fuldt jobparate og med utallige trusler om økonomiske sanktioner stiller jobcentre med det samme krav om, at borgerne skal i gang med at søge ordinære jobs og i gang med at opfylde kravet om mindst 225 timers lønnet arbejdet indenfor de seneste 12 kalendermåneder.
I samarbejde med venner i den samlede sociale modstandsbevægelse, som har erhvervs- og uddannelseskompetencer inden for beskæftigelse- og socialjura, har Liv Over Lov udarbejdet det vedhæftede 1 sides dokument ”2021 aug. Arbejdsevnevurderingseksempel”, der dokumenterer, at når man beregner en konkret kronisk syg borgers arbejdsevne i overensstemmelse med retsreglerne under punkt 8 i Vejledning om fleksjob m.v. nr. 10048 af 25/11 2019, er borgerens fremtidige arbejdsevne efter 1 ½ års praktik i borgerens andet ressourceforløb 15 effektive arbejdstimer om ugen og ikke som det konkrete jobcenter bliver ved med at påstå 25-26 effektive arbejdstimer om ugen.
Liv Over Lov har også udarbejdet det vedhæftede 2 siders dokument ”2021 aug. Eksempel på økonomisk netto retstab”, der dokumenterer, at en konkret kronisk syg borger påføres et varigt økonomisk retstab hver eneste måned på netto 1524,50 kr. i forhold til de samlede offentlige ydelser, som borgeren får udbetalt i dag, og at den konkrete kronisk syge borger påføres et endnu større og varigt økonomisk retstab på netto 3781 kr. hver eneste måned i forhold til, hvad borgeren ville kunne få udbetalt i netto lønindkomst, hvis borgeren var i stand til at genoptage erhvervsmæssig beskæftigelse på ordinære vilkår i hidtidigt omfang.
Det 2 siders dokument ”2021 aug. Eksempel på økonomisk netto retstab” indeholder også 2 lønsedler. I den ene lønseddel er der brugt et konkret eksempel, hvor et jobcenter uden at legalisere det i en konkret retsregel påstår, at man med en deltidsansættelse på 25 effektive arbejdstimer om ugen til en timeløn på 110 kr. vil blive selvforsørgende, fordi lønindtægten vil være højere end kontanthjælpssatsen, hvilket ikke er korrekt jævnfør vores undersøgelse af den konkrete kronisk syge borgers faktiske økonomiske forhold.
Den anden lønseddel beviser, hvad man ville få udbetalt i løn, hvis man var i stand til at kunne genoptage erhvervsmæssig beskæftigelse på ordinære vilkår i hidtidigt omfang, og som i en konkret kronisk syg borgers tilfælde var 37 arbejdstimer om ugen til en timeløn på 130 kr., inden borgeren blev konstateret kronisk syg i 2013.
De 2 filer er borgeranonymiseret, da flere jobcentres ulovlige arbejdsevnevurderingspraksis og selvforsørgelsespraksis påfører alle kronisk syge borgere i landet med sammenlignelige sager katastrofale varige økonomiske netto retstab hver eneste måned, og der er derfor ifølge Liv Over Lov’s opfattelse tale om en generel og principiel grov ulovlig praksis i flere jobcentre i landet.
Afslutningsvis vil vi henvise til Prosabladets artikel ”de syge jobcentre” fra den 2. august 2021, hvor kan man læse, at syge borgere systempåføres psykisk mistrivsel af uacceptable dimensioner i deres jobcenterforløb, hvilket vi desværre kun kan sige, at vi er helt enige i.
Liv Over Lov forventer, at I har læst og konkret forholdt jer til denne artikel, da den påviser forskningsevidens for, at hele 33 % af de 1.400 syge borgere, som deltog i undersøgelsen, og som har været tilknyttet et jobcenter mellem 3-5 år, har haft tanker om, at livet ikke er værd at leve alene på grund af deres jobcenterforløb.
Det er fuldstændigt uacceptabelt, at jobcentre kan blive ved med at forværre kronisk syge borgeres i forvejen dårlige helbredstilstand og nedsatte funktionsevne, når flere tidligere beskæftigelsesministre har gjort det soleklart i deres svar på § 20 spørgsmål, at det er et gennemgående princip i beskæftigelseslovgivningen, at jobcenterkontaktforløb og jobindsatser aldrig må forværre borgernes helbredstilstand og funktionsevne.
Vi henviser blandt andet til tidligere beskæftigelsesministres § 20 svar af 4. december 2015, § 20 svar af 7. november 2016, og § 20 svar af 12. januar 2021.
Vi spørger derfor for 3. gang: ”Hvornår vi kan forvente at få skriftligt svar fra jer?”
Med venlig hilsen
Charlotte Pedersen, Bitten Vivi Jensen, Jane Pihlmann og Johnny Jensen
Liv Over Lov’s Facebook-gruppe
Åbent spørgsmål sendt den 5. juni 2021
Kære beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (S) og beskæftigelsesordførere Henrik Møller (S), Samira Nawa (RV), Karsten Hønge (SF) , Victoria Velasquez (EL) , Torsten Gejl (ALT), Hans Andersen (V), Bent Bøgsted (DF), Mads Andersen (KF), Lars Boje Mathiesen (NB) og Alex Vanopslagh (LA)
På vegne af de 878 medlemmer i Aktions- og støttegruppen Liv Over Lov anmoder undertegnede om skriftligt svar på spørgsmålet:
Vil ministeren og beskæftigelsesordførerne venligst oplyse om jobcentre og Ankestyrelsen har lovhjemmel til alene at fastsætte den fremtidige arbejdsevne for borgere med dokumenteret varig nedsat arbejdsevne på baggrund af de ugentlige antal timer, borgerne maximalt har kunne opholde sig på arbejdspladser i virksomhedspraktikker (=fremmødetimer) og fastholde, at deres afholdte pauser og nedsatte arbejdstempo ikke skal trækkes fra fremmødetimerne?
Med venlig hilsen og på vegne af medlemmerne i Aktions- og støttegruppen Liv Over Lov
Charlotte Pedersen, Bitten Vivi Jensen, Jane Pihlmann og Johnny Jensen
Liv Over Lov’s Facebook-gruppe
Begrundelser for spørgsmålet:
Liv Over Lov har i en årrække fået mange henvendelser fra medlemmer med en dokumenteret varig nedsat arbejdsevne, hvor konflikter om jobcentres og Ankestyrelsens beregning af deres fremtidige arbejdsevne optrappes mere og mere, fordi myndighederne vedholdende nægter at trække deres afholdte pauser og deres nedsatte arbejdstempo fra fremmødetiden i deres gennemførte virksomhedspraktikker.
Flere af Liv Over Lovs medlemmer har ikke fået medhold i deres klager over jobcentres og Ankestyrelsens fejlberegninger af deres fremtidige arbejdsevne, selvom de blandt andet har henvist til, at Vejledning om fleksjob m.v. under ”punkt 8.2. Arbejdsevnevurdering” fastslår, at:
”Jobcenteret skal anføre, hvor mange timer og med hvilken intensitet/produktivitetsgrad det vurderes, at den fleksjobvisiterede kan arbejde i jobbet. Med intensitet menes, om personen fx har behov for pauser i arbejdet eller på grund af betydelig fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse ikke kan arbejde med samme produktivitet, som normalt forventes, således at personen kan siges at arbejde på nedsat kraft. Jobcenteret angiver arbejdsevnen i arbejdstid (timer) og intensiteten som en pct. af, hvad det vurderes, at personen kan arbejde i de pågældende antal timer”.
Når jobcentre og Ankestyrelsen fastholder, at borgernes fremtidige arbejdsevne alene skal fastsættes på baggrund af de maximale antal fremmødetimer i deres virksomhedspraktikker og fastholder, at borgernes afholdte pauser og nedsatte arbejdstempo ikke skal trækkes fra fremmødetimerne, giver det et helt urealistisk billede af, hvor mange timer og minutter om ugen borgere med en dokumenteret varig nedsat arbejdsevne kan udføre konkrete arbejdsopgaver evt. i et fleksjob eller evt. i et skånejob som førtidspensionist.
Det bør ikke være ubevidst for beskæftigelsesministeren og beskæftigelsesordførerne, at borgere med en dokumenteret varig nedsat arbejdsevne pga. kronisk sygdom bliver endnu mere syge af de årelange konflikter med jobcentre og Ankestyrelsen blandt andet om en korrekt beregning af borgernes fremtidige arbejdsevne.
Det bør heller ikke være ubevidst for jer, at det ikke har ændret noget som helst, at loven blev præciseret i 2018, og at jobcentre eller Ankestyrelsen efter lovpræciseringen i 2018 ikke må træffe en afgørelse om borgernes fremtidige arbejdsevne på baggrund af en vurdering om, at det ikke kan udelukkes, at borgerens arbejdsevne kan udvikles.
Fakta er, at jobcentermyndighederne i deres afgørelser og vurderinger har skiftet: ”det kan ikke udelukkes, at arbejdsevnen kan udvikles” ud med: ”det er realistisk, at arbejdsevnen kan udvikles” efter lovpræciseringen i 2018.
Skulle beskæftigelsesministeren og beskæftigelsesordførerne alligevel ikke være tilstrækkeligt bevidste om, at jobcentre og Ankestyrelsen siden starten af 2000’erne har haft og stadig har ovenstående praksis overfor borgere med dokumenterede kroniske handicap/sygdomme, vil vi i Liv Over Lov kraftigt anbefale, at I læser evidensen for denne praksis i nedenstående 3 link:
11. november 2005: Artikel i Dagbladet Information om læge Ellen Ryg Olsens bog: ”Syge på tvangsarbejde”, som dokumenterer jobcentermyndighedernes massive personlige svigt og økonomisk spekulation
https://www.information.dk/2007/07/syge-paa-tvangsarbejde
11. november 2020: Borgerforslaget ”Sagsbehandlingsgaranti med nationale tidsfrister og tværfaglig kvalitet i sagsbehandlingen for syge” blandt andet stillet af Jurist og Lektor Louise Schelde Frederiksen, som har opnået mere end de 50.000 støtter, der kræves for, at partierne i Folketinget skal tage stilling til, hvem der vil fremsætte forslaget som et beslutningsforslag i Folketinget
https://www.borgerforslag.dk/se-og-stoet-forslag/?Id=FT-05838
29. maj 2021: Kronik i Politiken af sociolog Anne Marie Lyager Kaae og privatpraktiserende socialrådgiver Marianne Stein, som påviser forskningsevidens for, at jobcentre ødelægger alt for mange liv, at sygemeldtes arbejdsevne ødelægges på jobcentrene, og at de sygemeldte bliver systempåført psykisk mistrivsel af uacceptable dimensioner
https://politiken.dk/debat/kroniken/art8213201/Jobcentre-%C3%B8del%C3%A6gger-alt-for-mange-liv
3 borgereksempler, der dokumenterer jobcentermyndighedernes praksis, når de skal vurdere borgernes fremtidige arbejdsevne:
Borger 1:
Et jobcenter og Ankestyrelsen fastholdte i 2019 og 2020, at Borger 1’s arbejdsevne er 6 timer ugentligt, og at det er realistisk, at Borger 1 kan udvikle både sit arbejdstempo og antallet af ugentlige arbejdstimer i et minifleksjob.
De faktuelle oplysninger i sagen dokumenterer, at:
- Borger 1 maximalt kunne opholde sig på arbejdspladsen (=fremmødetimer) i 6 timer ugentligt i en virksomhedspraktik på 6 måneder under et ressourceforløb,
- Borger 1 har en læge- og psykiaterfaglig dokumenteret betydelig og varig nedsat funktionsevne pga. flere livslange kroniske psykiske lidelser,
- Borger 1 er optimalt behandlet, og at alle behandlingsmuligheder er udtømte,
- iværksættelse af flere jobindsatser for Borger 1 vil medføre stor risiko for yderligere forværring af Borger 1’s i forvejen svært nedsatte funktionsevne og helbredstilstand.
Det er dokumenteret af arbejdsgiveren i den 6 måneder lange virksomhedspraktik, at Borger 1’s arbejdstempo var nedsat med 60-70 % i forhold til arbejdstempoet for de ordinært ansatte i virksomheden, at Borger 1 havde brug for at afholde mindst 1 times pause ugentligt, som de ordinært ansatte ikke behøvede, og at arbejdsgiveren frarådede at forsøge at presse Borger 1 til at øge de ugentlige fremmødetimer, da arbejdsgiveren vurderede det helt urealistisk og med fare for yderligere forværring af Borger 1’ i forvejen svært nedsatte funktionsevne.
De samlede faktuelle oplysninger om Borger 1’s 6 måneders lange virksomhedspraktik under et ressourceforløb dokumenterer, at Borger 1’s effektive arbejdstid/arbejdsevne målt i forhold til de ordinært ansatte på arbejdspladsen var maximalt 1½-2 effektive arbejdstimer ugentligt, hvilket er langt mindre end de 6 timer ugentligt, som jobcentret og Ankestyrelsen vurderede denne borgers ugentlige arbejdsevne til at være.
Borger 1 har aldrig været fastansat i et job på det ordinære arbejdsmarked og fik en alder af 51 år i 2019 tilkendt et minifleksjob på 6 timer ugentligt med udviklingsmuligheder og med en vurdering om, at det er realistisk at forvente, at Borger 1 både bør kunne øge sit arbejdstempo og de ugentlige arbejdstimer, hvilket Borger 1 ifølge de samlede faktuelle oplysninger i sagen på ingen måder er i stand at leve op til.
Borger 2:
Et jobcenter og Ankestyrelsen fastholdte fra 2015 til 2019, at det ikke kunne udelukkes, at Borger 2’s arbejdsevne kunne udvikles til igen at blive selvforsørgende i et ordinært fuldtidsjob efter Borger 2’s anden 13 ugers virksomhedspraktik i 2015.
Sagens faktuelle oplysninger dokumenterer, at Borger 2 efter sammenlagt 6 måneders virksomhedspraktik på to forskellige arbejdspladser kunne fremmøde på en arbejdsplads i maximalt 10 timer ugentligt i 2015, at Borger 2 havde brug for at afholde skånebehovspauser i mindst 2 timer i løbet af de 10 fremmødetimer ugentligt, og at Borger 2 efter seneste arbejdsprøvning i 2015 derfor havde ret til enten et fleksjob på maximalt 8 effektive arbejdstimer om ugen eller en førtidspension, hvor Borger 2 kunne have udnyttet sin arbejdsevne i et skånejob.
Efter 4 års konflikter med jobcentermyndighederne blev det i 2019 faktuelt overlægefagligt dokumenteret, at:
- Borger 2’s funktionsevne er betydeligt og varigt nedsat,
- der i tråd med de øvrige lægelige oplysninger i Borger 2’s sag ikke er behov for yderligere udredning og ikke er yderligere behandlingsmuligheder,
- den, over årene, optrappede konflikt mellem Borger 2 og jobcentermyndighederne bidrager negativt til borgerens samlede situation,
- der siden Borger 2’s seneste praktiske arbejdsprøvning i 2015 er sket yderligere fald i denne borgers funktionsniveau, og
- at der bredt i både lægelige og socialfaglige akter er udtrykt bekymring for Borger 2’s samlede tilstand ved udsættelse for yderligere pres og belastning og dermed risiko for yderligere helbredsmæssig forværring.
Borger 2 blev fyret fra sit fuldtidsjob i 2010 pga. trafikulykkepåførte varige skader i knæ og ryg, men i stedet for en hurtig afklaring til fleksjob endte Borger 2 med at blive så alvorlig kronisk PTSD-syg af de mange års konflikter med jobcentermyndighederne, fordi de vedholdende fastholdte, at det ikke kunne udelukkes, at Borger 2’s arbejdsevne kunne udvikles til igen at blive selvforsørgende i et ordinært fuldtidsjob.
Borger 2 fik på baggrund af sin alvorlige kroniske PTSD-sygdom i en alder af 61 år tilkendt en § 18 åbenlys førtidspension efter afholdelse af det 5. rehabiliteringsteammøde i Borger 2’s jobcenterforløb, og det 5. rehabiliteringsteammøde blev afholdt uden Borger 2’s deltagelse.
Borger 3:
Et jobcenter har i 2020 og 2021 fastholdt, at Borger 3’s arbejdsevne er 25-26 arbejdstimer ugentligt med 100 % effektivitet efter en ekstrem langvarig virksomhedspraktik i Borger 3’s andet ressourceforløb. Jobcentret afsluttede først Borger 3’s virksomhedspraktik efter 1 år og 5 måneder, og Borger 3 var det tidspunkt 32 år gammel.
Jobcentret har stædigt fastholdt, at Borger 3’s ugentlige pauser på 5½- 6 timer ikke skal trækkes fra fremmødetimerne. Jobcentret anerkender heller ikke, at Borger 3’s arbejdstempo er nedsat, da Borger 3’s arbejdstempo var på niveau med de to fastansatte kolleger på arbejdspladsen, som begge er folkepensionister, der har valgt at forsætte med at arbejde.
De faktuelle oplysninger om den ekstrem langvarige virksomhedspraktik dokumenterer, at:
- Borger 3 maximalt kunne opholde sig på en lille lokal arbejdsplads med få ansatte i 25 ½ timer ugentligt (= fremmødetimerne),
- Borger 3’s arbejdstempo er på niveau med de to fastansatte kolleger, som begge er folkepensionister, og derfor ikke kan forventes at kunne arbejde på fuld kraft
- Borger 3 afholdte 3 timers overenskomstfastsatte pauser ugentligt i lighed med de to fastansatte kolleger,
- Borger 3 havde brug for at afholde ekstra 2½-3 timers skånebehovspauser ugentligt,
- Borger 3 varigt ikke kan udføre arbejdsopgaver i omgivelser, der er fugt-, husstøvmide- og skimmelsvampsramte.
De læge-, psykolog- og socialpædagogfaglige faktuelle oplysninger i Borger 3’s sag dokumenterer blandt andet, at Borger 3’s sociale netværk udelukkende består af moderen, at Borger 3 siden 2014 har været diagnosticeret med klassisk og kronisk social fobi angstlidelse, at psykiatrien ikke er det rette behandlingstilbud, at Borger 3 derfor fik en socialpædagogisk mentor i 2017, der har hjulpet Borger 3 med at håndtere meget ubehagelige angstsymptomer, som blandt andet medførte, at Borger 3 i flere år var ude af stand til at handle dagligvarer ind, og at Borger 3 har omfattende og varige psykiske skånebehov overfor blandt andet højt forventningspres, højt arbejdstempo, samvær med mange mennesker og overfor at rejse med offentlige transportmidler.
Borger 3 har ikke været ansat i et ordinært fuldtidsjob siden 2011, og det er dokumenteret i sagens faktuelle oplysninger, at Ankestyrelsen i oktober 2020 i en afgørelse anerkendte, at det er dokumenteret, at Borger 3’s arbejdsevne har været varigt nedsat siden april 2020.
Borger 3 er i en alder af 33 år pt. fastholdt i sit andet ressourceforløb, hvor der ikke har været iværksat nogen beskæftigelsesrettede indsatser, siden jobcentret afsluttede den 1 år og 5 måneder lange virksomhedspraktik i november 2020, da jobcentret endelig anerkendte, at Borger 3’s arbejdsevneudviklingsmuligheder er udtømte, og at det derfor er dokumenteret, at det ikke er realistisk, at Borger 3’s arbejdsevne kan udvikles yderligere.
Borger 3 har derfor siden november 2020 som minimum haft ret til fleksjob på maximalt 19-20 arbejdstimer ugentligt med et arbejdstempo på niveau med ansatte i folkepensionsalderen og under den absolutte forudsætning, at et fleksjob oprettes på en lille lokal arbejdsplads med få ansatte og uden højt arbejdstempo, højt forventningspres samt andre faktorer, der provokerer Borger 3’s kroniske social fobi angsthandicap og grundlæggende sårbare sind.
