Liv Over Lov skruer nu bissen på, da mange af landets jobcentre misbruger deres betroede magt for egen økonomisk vindings skyld (= korruption), hver gang jobcentrene vægter det højst at spare brutto 140.376 kr. i forsørgelsesudgifter pr. borger pr. år på de kommunale budgetter ved at NÆGTE at tilkende fleksjob til medborgere med sagsdokumenterede varige kroniske handicap/sygdomme og varig nedsat arbejdsevne, og hvor jobcentrene i stedet RASKMELDER dem til selvforsørgelse alene med dén begrundelse, at de ved ansættelse i en ustøttet ordinær deltidsstilling kan opnå en lønindkomst på samme niveau som 2021 kontanthjælpssatsen på brutto 11.698 kr. pr. måned = en besparelse på de kommunale budgetter på brutto (11.698 kr. pr. måned * 12 måneder) pr. borger pr. år.
Fungerende beskæftigelsesminister Mattias Tesfaye har på ingen måder svaret på Liv Over Lov’s åbne spørgsmål om netop dét den 11. november 2021, som kan læses her, hvorfor Liv Over Lov derfor har stillet nedenstående opfølgende åbne spørgsmål.
Opfølgende åbent spørgsmål om tangeret økonomisk magtmisbrug i landets jobcentre den 14. november 2021
Kære fungerende beskæftigelsesminister Mattias Tesfaye og kære beskæftigelsesordførere Henrik Møller (S), Karsten Hønge (SF), Samira Nawa (RV), Victoria Velasquez (EL), Torsten Gejl (ALT), Hans Andersen (V), Bent Bøgsted (DF), Niels Flemming Hansen (KF), Lars Boje Mathiesen (NB) og Alex Vanopslagh (LA)
Liv Over Lov har modtaget vedhæftede svar fra fungerende beskæftigelsesminister Mattias Tesfaye den 11. november 2021, men han besvarer ikke vores åbne spørgsmål af 11. oktober 2021 på en konkret og let forståelig måde, hvorfor vi har omformuleret vores åbne spørgsmål herunder, da jobcentrenes praksis tangerer økonomisk magtmisbrug, som vi ser det:
Har jobcenteransatte autorisation og bemyndigelse til at RASKMELDE kronisk handicappede/syge medborgere til selvforsørgelse alene med dén begrundelse, at disse medborgere ved ansættelse i en ustøttet deltidsstilling kan opnå en lønindkomst på samme niveau som kontanthjælpssatsen på brutto 11.698 kr. pr. måned (2021 satsen), hvilket medfører, at disse medborgere tvinges til at leve deres fremtidige liv i ekstrem fattigdom, og som medfører, at jobcentrene kan opnå en besparelse på de kommunale budgetter på brutto 140.376 kr. i forsørgelsesudgifter pr. borger pr. år (= 11.698 kr.*12 måneder)?
Begrundelse:
Som vi skrev i vores åbne spørgsmål den 11. oktober 2021 drejer det sig om medborgere, som har været igennem mange års arbejdsevneafklaringsforløb i jobcentrene – herunder et eller flere ressourceforløb, langvarige virksomhedspraktikker af over 1 års sammenlagt varighed, socialpædagogiske mentorindsatser igennem flere år m.m.
Det er helt tydeligt oplyst i disse medborgeres sager, at de var ansatte i fuldtidsstillinger på det ordinære arbejdsmarked, hvor de havde en lønindkomst på brutto mindst 20.000 kr. pr. måned, før de sygemeldte sig på grund af ulykker og/eller kroniske sygdomme, som forårsagede en varig nedsat arbejdsevne.
Fungerende beskæftigelsesminister Mattias Tesfaye skriver i sit svar til os, at regeringen har igangsat kritiske gennemgange af både reformen af førtidspension og fleksjob og sygedagpengereformen, og at der bl.a. er fokus på de steder i lovgivningen, hvor borgerne kan komme i klemme.
Medborgere med sagsdokumenterede kroniske varige handicap/sygdomme og varig nedsat arbejdsevne har siden den åbne høring om reformen af fleksjob og førtidspension onsdag den 31. januar 2018, kl. 10:00-15:00 i Landstingssalen på Christiansborg snart ventet i 4 år på, at de reformansvarlige politikere ændrer retsreglerne i fleksjob- og førtidspensionsreformen, så jobcentrene ikke mere kan RASKMELDE borgerne til selvforsørgelse, alene med den begrundelse, at de ved ansættelse i ustøttede deltidsstillinger kan opnå en lønindkomst på brutto 11.698 kr. pr. måned (kontanthjælpssatsen 2021), og at de dermed tvinges til at leve deres fremtidige liv i ekstrem fattigdom, hvor de ikke får nok udbetalt til at kunne betale udgifterne til både en bolig, til medicin, til mad, til tøj, til transport m.m.
Link til den åbne høring om reformen af fleksjob og førtidspension onsdag den 31. januar 2018 https://mobiltv.ft.dk/video/20171/beu/tv.4232
Vi beder indtrængende om, at I denne gang konkret besvarer vores opfølgende åbne spørgsmål om ovenfor nævnte praksis i landets jobcentre, for som vi ser det, tangerer det økonomisk magtmisbrug, at landets jobcentre kan slippe afsted med at vægte en besparelse på de kommunale budgetter på brutto 140.376 kr. i forsørgelsesudgifter pr. borger pr. år højest, hver gang jobcentrene RASKMELDER medborgere med sagsdokumenterede kroniske varige handicap/sygdomme og varig nedsat arbejdsevne til selvforsørgelse i ustøttede deltidsstillinger, hvor deres deltidslønindkomst vil være brutto ca. 11.698 kr. pr. måned (kontanthjælpssatsen 2021), når deres fuldtidslønindkomster var brutto mindst 20.000 kr. pr. måned, før de måtte sygemelde sig i tidernes morgen.
Med venlig hilsen Bitten Vivi Jensen, Charlotte Pedersen, Jane Pihlmann og Johnny Jensen, Daglige Ledelse i Aktions- og støttegruppen Liv Over Lov
Liv Over Lov’s åbne spørgsmål den 11. oktober 2021 om det er lovligt at RASKMELDE kronisk handicappede/syge medborgere til selvforsørgelse i deltidsjob, når de blev sygemeldt fra fuldtidsjob?
Kære fungerende beskæftigelsesminister Mattias Tesfaye og kære beskæftigelsesordførere Henrik Møller (S), Karsten Hønge (SF), Samira Nawa (RV), Victoria Velasquez (EL), Torsten Gejl (ALT), Hans Andersen (V), Bent Bøgsted (DF), Niels Flemming Hansen (KF), Lars Boje Mathiesen (NB) og Alex Vanopslagh (LA)
På vegne af Liv Over Lov’s 904 medlemmer beder undertegnede om at få skriftligt svar på følgende åbne spørgsmål:
Er der i forarbejderne og retsreglerne til fleksjob- og førtidspensionsreformen et retsgrundlag, der legaliserer, at jobcentre raskmelder medborgere med sagsdokumenteret kronisk handicap og/eller sygdom samt en varig nedsat arbejdsevne til at blive selvforsørgende i deltidsstillinger, selvom de i tidernes morgen blev sygemeldt fra fuldtidsstillinger på 35-37 arbejdstimer om ugen?
Begrundelse:
Liv Over Lov har mange års erfaringer med, at jobcentre landet over inkl. deres rehabiliteringsteams raskmelder ovenfor nævnte gruppe af medborgere til at kunne blive selvforsørgende som deltidsansatte på normale ordinære vilkår, selvom det igennem adskillige år er helt åbenlyst dokumenteret i deres faktiske konkrete sagsoplysninger, at de har en varig nedsat arbejdsevne, og at de derfor ikke kan vende tilbage til deres tidligere normale ordinære arbejdsliv som fuldtidsansatte.
Vi har desværre også mange års erfaringer med, at jobcentre på stribe nægter at tilkende denne gruppe af medborgere fleksjob, selvom mange af dem har været i et eller flere ressourceforløb, der har inkluderet meget langvarige virksomhedspraktikker på helt op til 1 ½ år sammenlagt.
Det er meget helbredsforværrende og medfører indgribende varige økonomiske retstab for denne gruppe af medborgere, at de pludselig fra den ene dag til anden bliver raskmeldt og vurderet fuldt arbejdsdygtige og jobparate til at stille sig til rådighed for at blive selvforsørgende i deltidsstillinger på normale ordinære vilkår, når langt de fleste af dem blev sygemeldt fra fuldtidsstillinger.
Den primære begrundelse, jobcentre bruger for at raskmelde denne gruppe af medborgere, er, at når de i deltidsstillinger kan opnå en lønindtægt, der er på ca. samme niveau som kontanthjælpssatsen (ekskl. eventuelle boligstøtteydelser), mener jobcentre på stribe, at de skal anses for at være selvforsørgende, som det kan læses i et konkret eksempel på en sagsbehandlers svar til en borgers partsrepræsentant her.
Denne mangeårige praksis i landets jobcentre, som Ankestyrelsen desværre alt for ofte giver jobcentre medhold i, medfører, at jobcentre bringer disse medborgeres sygedagpengeforløb, ressourceforløb m.m. til ophør, hvor de i afgørelserne efterlades uden et nyt forsørgelsesgrundlag. Jobcentre efterlader derfor disse medborgere til enten at blive forsørget af sin partner/ægtefælle, til at forsørge sig selv med deres pensionsopsparinger/andre formuer eller til at søge kontanthjælp som fuldt arbejdsdygtige og jobparate.
Fælles for den nævnte gruppe af medborgere er, at når jobcentre har besluttet, at de skal raskmeldes og anses for at kunne blive selvforsørgende i deltidsstillinger på det normale ordinære arbejdsmarked, så kræver jobcentre på stribe, at de med det samme skal i gang med at søge deltidsstillinger, og at de løbende også skal opfylde kravet om mindst 225 timers arbejde inden for de seneste 12 kalendermåneder.
Mere dokumentation for, at jobcentre raskmelder sygemeldte medborgere til selvforsørgelse
1. april 2019: Fagforeningen 3F i Horsens oplyser, at jobcentre ikke har bemyndigelse til at vurdere og beslutte om en sygemeldt borger skal raskmeldes. Det er alene den sygemeldte borger og/eller dennes læge, der kan beslutte om borgeren er blevet rask nok til, at han/hun er blevet fuldt arbejdsdygtig til igen at kunne stille sig til rådighed for fuldtidsbeskæftigelse på normale ordinære vilkår.
15. marts 2021: Fagforeningen Serviceforbundet oplyser, at Ankestyrelsen slår fast, at en sygemeldt medborger først kan anses for fuldt arbejdsdygtig, hvis han/hun kan genoptage erhvervsmæssig beskæftigelse på ordinære vilkår i hidtidigt omfang, og at vurderingen af en sygemeldt medborgers uarbejdsdygtighed skal foretages i forhold til dét timeantal, som han/hun blev sygemeldt fra.
2. august 2021: Privatpraktiserende socialrådgiver Marianne Stein oplyser, at et jobcenter havde planer om at raskmelde en kronisk syg medborger til det normale ordinære arbejdsmarked med skånehensyn. En afdelingsleder i jobcentret mener også, at kronisk handicappede/syge medborgere skal presse op i tid i deres praktikker, selvom der INTET sted i lovgivningen står, at man skal presse kronisk handicappede/syge medborgere, så de bliver endnu mere syge og må sygemeldes fra at deltage i jobcentrets beskæftigelsesindsatser.
2. august 2021: Fagforeningen Prosa oplyser, at en stor undersøgelse, som Psykiatrifonden har lavet sammen med Sind, viser, at sygemeldte Prosamedlemmer oplever, at deres ressourceforløb i jobcentret medfører markant mistrivsel. Prosa oplyser også, at den store undersøgelse viser, at 12 % af de sygemeldte, der har været tilknyttet jobcentret i under 1 år, fortæller, at de har haft tanker om, at livet ikke er værd at leve på grund af forløbet, og stiger deres tilknytning til jobcentret til mellem 3 og 5 år, er det hele 33 %, der har haft de tanker.
24. august 2021: Fagforeningen FOA oplyser, at der i flere FOA-afdelinger landet over er meldinger om et stigende antal sygemeldte medlemmer, som kommer i klemme, fordi de pludselig bliver raskmeldt af kommunens jobcenter, uden at de er blevet raske nok til at tage et arbejde eller til at melde sig ledige i a-kassen. Jobcentre raskmelder sygemeldte FOA-medlemmer med et pennestrøg – måske med bare én dags varsel. FOA oplyser endvidere, at det ville jo nærme sig mirakler af bibelske dimensioner, hvis borgere på den måde rent faktisk kunne helbredes, alene fordi det blev skrevet i et brev i e-Boks, at de nu var raske. Men virkeligheden er jo altså en anden. Syge borgere bliver raskmeldt, uden at de er blevet tilbudt en beskæftigelsesindsats, uden at deres arbejdsevne er ordentligt afklaret, og endda uden at de nødvendigvis har adgang til en anden overførselsindkomst. De raskmeldes med andre ord til det rene ingenting.
14. september 2021: Stevns Borgmester Anette Mortensen besvarede 3 ud af Liv Over Lov’s 4 åbne principielle spørgsmål om, hvorfor Stevnsborgere med en sagsdokumenteret varig nedsat arbejdsevne skal straffes SÅ økonomisk hårdt, som de beviseligt bliver af både rehabiliteringsteams og jobcentret.
Borgmester Anette Mortensen gav med sine 3 svar på hele byrådets vegne i princippet sit samtykke til, at jobcentret bare kan fortsætte med at raskmelde helt eller delvist sygemeldte Stevnsborgere fra den ene dag til den anden til selvforsørgelse i deltidsstillinger, idét hun svarer, at dét forhold, at en borger ikke kan arbejde på fuld tid svarende til 37 timer ugentligt, ikke i sig selv medfører, at borgeren har ret til et fleksjob. Hun skriver også, at en borger har mulighed for at være selvforsørgende på et mindre timetal, herunder evt. i en deltidsstilling, at en borger dermed godt kan være jobparat på trods af, at borgeren ikke kan arbejde 37 timer om ugen, og at dette stemmer overens med Ankestyrelsens praksis.
Borgmester Anette Mortensen har ikke besvaret Liv Over Lov’s spørgsmål nr. 3. Med dén fortielse giver hun i princippet på hele byrådets vegne også politisk samtykke til, at jobcentret bare kan fortsætte med at raskmelde Stevnsborgere fra den ene dag til den anden til at blive selvforsørgelse i deltidsstillinger på normale ordinære vilkår, fordi de som i dette eksempel kan opnå en lønindtægt i en deltidsstilling, der er på ca. samme niveau som kontanthjælpssatsen, selvom det er helt åbenlyst dokumenteret i deres faktiske konkrete sagsoplysninger, at de er kronisk handicappede/syge, at de har en varig nedsat arbejdsevne, og at de fleste af dem var ansatte i fuldtidsstillinger på 35-37 arbejdstimer om ugen, inden de sygemeldte sig.
Læs Stevns Borgmester Anette Mortensens svar på Liv Over Lov’s fire spørgsmål i en pdf-fil her
Med venlig hilsen
Bitten Vivi Jensen, Charlotte Pedersen, Jane Pihlmann og Johnny Jensen, Daglige Ledelse i Aktions- og støttegruppen Liv Over Lov
Seriøst arbejde i udfører:
Bogerne bør jo læse dette og tage det op til de kommunale valgmøder Nov.2021 og der konfronterer politikere i fuld offentlighed…..
Optag deres svar… og offentligør dem efterfølgende…