Det følger af FN-konvention af 13. december 2006 om rettigheder for personer med handicap, at medborgere med handicap skal sikres beskyttelse og kompensation, og at retten til at udøve sin fulde retslige handleevne og til at opretholde sin fysiske og psykiske integritet skal respekteres uanset graden af handicap. Men selvom FN på deres samling i efteråret 2014 formulerede en skarp kritik af Danmark for ikke at overholde Handicapkonventionen, er den stadig ikke fuldt ud implementeret i den danske beskæftigelses- og sociallovgivning.
Det følger af EU-domstolens afgørelse i sagerne C-335/2011 (Ring) og C- 337/2011 (Skouboe Werge) af 11. april 2013, at begrebet ”handicap” i forskelsbehandlingsloven og det bagvedliggende direktiv skal fortolkes således, at det også omfatter en tilstand, der er forårsaget af en lægeligt diagnosticeret helbredelig eller uhelbredelig sygdom, når denne sygdom medfører en begrænsning som følge af blandt andet fysiske, mentale eller psykiske skader, som i samspil med forskellige barrierer kan hindre den berørte person i fuldt og effektivt at deltage i arbejdslivet på lige fod med andre arbejdstagere, og denne begrænsning er af lang varighed.
I Beskæftigelsesministeriets vejledning nr. 1998 af 4/2 2019 kan du læse meget mere om definitionen af, hvornår man betragtes som handicappet.
Beskæftigelsesministeriets vejledning nr. 1998 af 4/2 2019
Højesteret afsagde en principiel dom den 23. juni 2015, som er godt nyt for handicappede. Dommen medfører nemlig, at flere fremover vil blive betragtet og beskyttet som handicappede, og at man godt kan betragtes som handicappet, selvom man hverken bruger hjælpere eller hjælpemidler.
Avisen.dk: Handicappede om principiel retssag: Hurra, vi tabte!
Højesteretdom, Sag 25/2014 af 23. juni 2015
EU-domstolen afgjorde allerede den 6. december 2012, at to danske kvinder med slidgigt og piskesmæld har et handicap. Læs mere i linket:
EU-domstol: Slidgigt og piskesmæld er handicap
Det følger bl.a. af Forskelsbehandlingslovens § 1, at:
- Forskelsbehandling forstås som enhver direkte eller indirekte forskelsbehandling på grund af handicap m.m.
- Der foreligger direkte forskelsbehandling, når en person på grund af handicap m.m. behandles ringere end en anden bliver, er blevet eller ville blive behandlet i en tilsvarende situation.
- Der foreligger indirekte forskelsbehandling, når en bestemmelse, et kriterium eller en praksis, der tilsyneladende er neutral, vil stille personer med handicap ringere end andre personer, medmindre den pågældende bestemmelse, betingelse eller praksis er objektivt begrundet i et sagligt formål og midlerne til at opfylde det er hensigtsmæssige og nødvendige
- Chikane skal betragtes som forskelsbehandling, når en uønsket optræden i relation til en persons handicap finder sted med det formål eller den virkning at krænke en persons værdighed og skabe et truende, fjendtligt, nedværdigende, ydmygende eller ubehageligt klima for den pågældende.
- En instruktion om at forskelsbehandle en person på grund af handicap betragtes som forskelsbehandling.
Liv Over Lov mener, at Fleksjob- og førtidspensionsreformen, der trådte i kraft den 1. januar 2013, er handicapdiskriminerende i alvorlig grad.
Blogger Lisbeth Riisager Henriksen, som er Cand.mag., forfatter og redaktør af bogantologierne “Hvad i alverden er meningen?” (2011) og “Et liv i andres hænder”(2014), har i et af sine mange blogindlæg på Avisen.dk bl.a. den 26. januar 2017 skrevet om reformens handicapdiskriminerende retsregler.
Læs Lisbeth Riisager Henriksens blogindlæg her:
Fleksjobreform blev gennemført på misundelsesretorik
